IMG_6540.JPG 5D318218-C076-4745-8E52-DD8B57A5CE3D.jpeg

Pigekor

Kan du lide at synge, betyder det noget særligt for dig og vil du gerne udfolde og udvikle dig og din sang med dedikerede piger med samme interesse, så er Skanderborg Pigekor måske noget for dig.

Nøgleordene i koret er sangglæde, fællesskab og niveau.
I år er der 27 piger i koret med vidt forskellig sangbaggrunde – nogle har fulgt en korskole fra de var små, nogen har opdaget det på efterskolen, hvor fedt det er at synge sammen og andre har fået undervisning i solosang eller sunget i et band.

Fælles for alle, er lysten til at arbejde dedikeret med at få udviklet sin stemme i samklang samt at arbejde målrettet med satserne for at opnå et flot resultat. Repertoiret i koret spænder bredt såvel rytmisk, klassisk og danske sange samt verdensmusik – i forskellige arrangementer med tre-otte stemmer. Vi udbygger også koreografi og bodypercussion nogle gange, som gør at sangene får en bevægelse og billede.

For at gøre det let indspilles indstuderingen på lydfiler så man kan øve sig derhjemme. Dette sikrer os nogle gode, smidige kortimer, hvor vi når rigtig meget.

Optagelse i koret sker efter en stemmeprøve. Vi lægger vægt på at man kan synge rent og har en sangstemme – det vigtigste er at man har lysten til at dygtiggøre sig stemmemæssigt og dedikere sig i fællesskabet. 
Prøver afholdes i august, oktober og januar, hvor man kan komme og se og koret er noget for én.

Det koster 250,00 kr. pr. halve år at være medlem i koret.

Vi er støttet af Skanderborg Synger(Sangkraftcenter) og derfor tilbyder vi alle vores sangere et forløb med sangundervisning(solo eller i grupper). Det øger bevidstheden om ens egen stemme og mulighed for at arbejde i potentialer og udfordringer.

Koret deltager i gymnasiets juleafslutning, forårskoncert og dimission. Derudover synger koret årligt seks-otte koncerter forskellige steder i Østjylland. Hvert år arbejder vi på at komme på en årlig korrejse, som ligger i starten af sommerferien.