Kære Studenter

 

Tillykke med eksamen.

 

50.000 palæstinensere og 2500 israelere dræbt i krigen,

 

13.000 civile ukrainere døde som følge af krigen, 100.000 soldater på begge sider.

 

Hver tredje 15-årig i Afrika, syd for Sahara er reelt analfabet. 7,7 millioner mennesker i Sudan er på kanten af hungersnød.

 

Og ja kvinder kan i 2025 gå i skole i hele verden, altså bortset lige fra Afghanistan hvor man som pige må forlade skolen når man fylder 12 år – for at beskytte dem mod verden, siger de religiøse ledere i Taliban.

 

Tænker I nogensinde på hvor heldige I og vi er, at det netop blev Danmark at I blev født ind i? Jeg tænker tit på det ualmindelige svineheld det var, at jeg blev født her, at mine 4 børn er født her og at jeg får lov til at leve i det Danmark som vores bedste og olde- og tipolde-forældre har skabt. I et samfund med en lang og ganske stabil historie, ind i et folk der nok har snoet sig, men som er lykkedes med at holde fokus på et sæt af kerneværdier og har skabt en økonomi der har muliggjort at I sidder her og jeg kan stå her.

 

Jeg var på Folkemøde på Bornholm i forrige uge og her oplevede jeg og 50.000 andre vores nyeste jagerfly på forholdsvis tæt hold da den nye F35 Fighter kom i lowpass hen over den lille by Allinge, der huser folkemødet. Piloten fløj vel 200 meter over os med en hastighed der lige præcis gav maksimal lyd, så alle stoppede op, debatterne blev sat på pause for ingen kunne høre hvad nogen sagde og alle kiggede op. Det skete ret præcis lige efter at vores statsminister Mette Frederiksen holdt sin tale på den store scene – hun indledte den sådan her:

 

Og jeg elsker Danmark af hele mit hjerte. 

Synet af Dannebrog, der vajer over sommerlandet.

En god frokost i solskin. En kold øl. Jordbær med fløde til dessert.

Sankt Hans-bålet. De evige lyse nætter.

Og foreningslivet. Som folder sig ud lige fra kolonihaven til alle mulige frivillige foreninger.

Og jo, vi er et lille land. Men målt i livskvalitet og i fællesskaber. Der er vi giganter.

Og i en tid som nu. Med uro i verden. Et aggressivt Rusland. Krig i Europa. Og med usikkerhed. 

Så har vi brug for at værne om alt det, vores lille land er, og alt det, vi kan. Alt det, vi holder af, og alt det, som er værd at forsvare.

Vores fred. Frihed. Og hinanden.

Vores forsvar mod Putins krigsmaskine den handler selvsagt om militær oprustning.

Men det handler også om noget andet.

Nemlig selve dem, vi er. 

 

Derefter lidt mere snak – og så da hun lagde mikrofonen – F35!

 

Og det var der jeg besluttede mig for hvad min tale til jer skulle handle om. Forberedelse. Det som menneske, at gøre sig klar. I ved hvad det handler om på den lidt korte bane at forberede sig til skoledagen i morgen, eller den mere intense forberedelse I lige har været igennem op til hver enkelt eksamen.

 

Vi er som mennesker, som den art vi er, tydeligvis i stand til at have en bevidsthed om at vi kan styrke vores eget liv, ved at være bevidste om os selv og bevidste om det vi gør – og dermed gøre os klar til det der måtte komme, så langt som vores fantasi, vores forestillingsevne nu engang tillader det.

 

Men hvad er det så egentlig vi skal forberede os til.

 

Hvis vi skal starte med statsministeren og forsvarsministeren og ikke mindst ministeren for det nye ministerium for samfundssikkerhed og beredskab: Torsten Schack Pedersen, så skal vi forberede os fordi krige, hybrid angreb, ekstreme vejrhændelser, sabotage og alt derimellem kræver at vi styrker det fælles arbejde med vores alles sikkerhed. Vi skal fylde kælderen med vand på dunke og tør pasta og vi skal være villige til at melde os ind i hjemmeværnet, mange flere skal lære som værnepligtige og vi opfordres til at lave beredskabsplaner hjemme i villakvarteret med naboerne.

Og ja - det er sikkert nødvendigt.

 

Men det er også vigtigt at forberede sig på at blive voksne og uddanne sig til at få et job hvor man kan skabe noget der har værdi nok til at nogen vil købe det. Vi skal være dygtige til at få nok ud af det vi producerer og sælger, så det kan betale for såvel vores egne lokale behov og for de brede behov i samfundet. Vi skal have råd til at hjælpe de mennesker der ikke kan bidrage med arbejde, og vi skal selvsagt have råd til alle de basis-luksusting vi gerne vil have, og som vi i dag nærmest tager for givet, såsom skoler, sygehuse, børnehaver og asfalt på vejene – for slet ikke at tale om hvad en F35’er koster.

 

Det er helt sikkert ret afgørende, at vi valgte at tage det ansvar på os, et af de valg som vi, på nærmest mirakuløs vis, har taget i vores samfund i tidernes morgen, da den social-liberale gryderet som vi kalder velfærdsstaten, blev rørt sammen. En gryderet som blev lavet på en helt anden måde end langt de fleste andre steder i verden. Det skete som I ved i den samme ånd, der gav os gratis skole og uddannelse til alle, grundloven, højskolerne, andelsbevægelsen, piger i gymnasieskolen, kvinders stemmeret, K.K. Steinckes socialreformer i 1933, abortrettighed og registreret partnerskab, som det første land i verden, og alt det andet der har gjort, at vi i dag har et så dejligt og sikkert og rigt sted at leve – og det der gør at man betaler sin skat med stolthed, hvad ikke mange i andre lande udenfor Skandinavien, helt forstår.

 

Vi skal forberede os på at skabe en familie og få de børn der skal til for at vi kan blive ved med at være nok. Når kvinder i Danmark i dag ikke får mere end godt 1,4 barn, så falder befolkningen samlet set og det opleves af nogen som et kæmpe problem, uagtet at vi samlet set er for mange mennesker på jorden og uagtet at rige samfund som vores i mange sammenhænge ikke har problemer med at tiltrække mennesker fra andre dele af verdenen til job og uddannelse i Danmark. Men I kommer nok til at se politikere de kommende år der vil forsøge at gøre det attraktivt for jer at få børn i det hele taget.

Jeg har selv fire og kan varmt anbefale det.

 

Men det kan også blive lidt for mekanisk. Det kan ikke bare være derfor at vi er blevet tænkende mennesker. Hvis det hele handlede om enten at forsvare sig mod fjender, eller sikre at vi har penge nok eller børn nok – ikke at det ikke er vigtigt – så var det vel forholdsvis enkelt. Det ville være lidt som at tro på skæbnen, at tro på, at der kun er en vej igennem livet og at den er styret af de ydre forhold som dermed trækker os igennem livet fra vi fødes, bliver unge, bliver ældre, får job og familie og børn og betaler skatten, så ungerne kan blive passet og komme i skole, og vores forældre kan blive passet godt på efter at de er holdt op med at betale helt så meget i skat og så dør man.

 

Men der er mere i livet end det – hvilket også må være en pointe med at vi blev så tænkende en art som vi er.

 

Vi er som mennesker i 2025 versionen af Danmark, et helt andet sted end i Homers Lilleasien med skæbnetro og et syn på menneskelivet som en træls og slidsom vandring og vi er bestemt også et andet sted som mennesker, end i den middelalderlige kristne trædemølle, hvor menneskelivet var en pilgrimsvandring mod det paradis der skulle komme på den anden side.

 

Vi har lært af de store tænkere at vi netop kan og skal tillade os selv at tænke. Martin Luther, i ved ham med reformationen, satte os i vores del af den kristne verden fri til at tage snakken 1:1 med vores egen Gud, Lidt senere satte den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant os lidt på plads igen, med en moral der gav os pligten til ubetinget at ville det gode for den verden vi er i og lade fornuften råde. Naturvidenskabens tænkere fra Descarte over Alexander von Humbolt til Darwin gav os den spørgende tvivl, der nysgerrigt og muntert bliver ved med at søge efter det vi ikke ved og ikke forstår, derfor kalder vi det positivisme. Og når vi gør det, så sker der for alvor noget, en hel masse af det er vældig godt, men desværre gør det også at nogen kan bygge den der F35’er, dyrke jorden med pesticider eller producere legetøj af plaststoffer med uheldige og giftige delkomponenter.

 

Når jeg arbejder med en tale som den her så går jeg jævnligt i mine bogreoler og plukker bøger ud som jeg kommer i tanke om. Bøger som måske kan bidrage til at åbne op for den analyse jeg har sat mig for at lave. Det er altså slet ikke den samme fornemmelse at spørge chatGPT, og i sidste uge da jeg sad og skrev det her så fiskede jeg en lille bog af den franske filosof Sartre, ham med eksistentialismen, ud af reolen, fordi jeg jo lige havde brugt Kant og hans morallære – så huskede jeg på Sartre, der som den ateist han var, var blevet ret sur på Kant og ret intenst kritiserede Kants morallære for dens slægtskab med en kristen guddommelig givet mening med livet. Sartre troede ret beset ikke rigtigt på noget andet end bare at være, men i hans tro på det frie menneskes muligheder har han alligevel også toner der minder om Kants menneskesyn. De har begge fokus på at fordi mennesket er i stand til at tænke sig om, analysere og diskutere, så må mennesket også handle, faktisk må mennesket have pligt til at handle.

 

Sartre skriver det så flot:

 

Vi vil friheden for frihedens egen skyld og uden hensyn til nogen særlig omstændighed.

Og idet vi vil friheden, opdager vi, at den helt og holdent afhænger af andres frihed, og at andres frihed afhænger af vor.

 

Som denne lange snak startede med, så er der en række ting vi skal gøre os klar til. En række konkrete valg og en række konkrete bekymringer som vi selvfølgelig skal adressere, analysere, diskutere og forberede os på. Men jeg tror det mest vigtige for os alle og for jer er, at vi tager det på os – og I tager det på jer at sikre og kæmpe for andres frihed end jeres egen. Det er en pligt at ville det.

 

I en biografi om Voltaire, en af den franske revolutions åndelige fædre, samlede forfatteren Voltaires samlede syn på frihed, og i særdeleshed menneskets frihed til at tro og tænke og til at udtrykke sig frit – et frihedssyn vi også hylder i vores lille land nu 200 år senere.

Voltaire sagde det aldrig selv, skønt det står alle mulige steder, også hvis I spørger chatGPT, som om det var ham – Men det var biografisten, den engelske Evelyn Beatrice Hall’s pointe i hendes biografi fra 1906 at Voltaire fint kunne have sagt følgende:

 

                      ”jeg er uenig i det du siger, men jeg vil til min død forsvare din ret til at sige det.”

 

Så enkelt kan det siges. Man skal kende et samfund på hvordan det samfund behandler samfundets svageste og i forhold til jeres forberedelse til livet er læren, at I skal sørge for at I er klar til at stå på mål for andres frihed, andres meninger end jeres egne, skønt I slet ikke er enige med dem, måske I endda ved at de ikke har ret og I skal naivt turde stole på at alle mennesker nysgerrigt har den åndelige og intellektuelle kraft til at blive ved med at spørge og afdække og afklare. I skal insistere på det ved at gøre det selv. Det kræver god forberedelse, tålmodighed og ordentlighed, hele tiden, også på sociale medier!

 

Det kan godt være at ikke alle fag har gjort jer lige nysgerrige og sultne på at vide mere. Men jeg ved, at I samlet set, på tværs af alle jer der sidder her og er så smukke og som fuldt fortjent er kommet i mål med bestået eksamen, har fået den der konkrete fysiske og mentale forståelse af hvad forberedelse kan.

 

Og jeg ved at uagtet at I måske lige nu sidder og tænker på det der historie det var lidt langt ude eller det der matematik det kommer jeg ikke til bruge mere – så vender det tilbage til jer.

 

For I har trænet det at skulle argumentere, I har prøvet at diskutere, I har lært når noget simpelthen var rigtigt eller forkert, I har lært at tage hensyn, lytte og give andre plads og I har ikke mindst lært hvordan I selv, med jeres egen fornuft, er til stede som frie individer med jeres ret til at sige hvad I mener, tror på og ved.

 

Og jeg tror på – at hvis I husker det så har vi en god mulighed for at vores lille plet på jorden kan klare sig – men også at I – når I får muligheden for det – vil sprede friheden til andre end jer selv, og så måske – vil menneskets verden også bestå.

 

 

Tillykke med eksamen.