
Studievejledningens primære opgave er at sørge for gennemførelsesvejledningen – det vil sige at følge dig gennem alle tre år på gymnasiet. Vi er der, når du har brug for en snak om dit studieforløb, dine valg og dine udfordringer – og vi står klar til at hjælpe, uanset om det handler om det faglige, det sociale eller det personlige.
Vi har tavshedspligt, så du kan tale med os i fortrolighed. Vi fungerer også som en slags advokat for dig og kan formidle mellem elev og lærer, hvis der skulle opstå problemer undervejs. Det vigtigste for os er, at du har det godt og trives – for kun sådan kan du lære noget og få det bedste ud af din gymnasietid.


Alle 1.g’ere har en individuel, pligtig samtale med en studievejleder efter efterårsferien. Vi taler bl.a. om, hvordan det har været at starte i gymnasiet, om der er fag, der er svære at følge med i – og om det endelige valg af studieretning og mulige valgfag.
Vi har personlige samtaler med elever, der oplever sociale, psykiske eller familiære problemer. Dette område prioriterer vi meget højt, fordi et godt arbejdsklima er en forudsætning for både trivsel og læring.
Efter klasserådsmøder kan du blive indkaldt til en individuel samtale med en studievejleder, hvis klassens team vurderer, at der kan være noget, vi bør tale om.
Efter hvert skoleår har vi mulighed for at tage en samtale med elever, som vi vurderer kan have svært ved at gennemføre uddannelsen. Her inddrages rektor også.
Mindst én gang om måneden følger vi nøje op på elevernes forsømmelser. Vi tager fat i mulige udfordringer så tidligt som muligt gennem en personlig samtale, så vi kan tage problemerne i opløbet – før fraværet får lov til at udvikle sig og forringe dine muligheder for at gennemføre gymnasiet med et tilfredsstillende resultat.
1. Støtte før skolestart:
Hvis eleven har modtaget en eller anden form for studiestøtte i grundskolen, bedes dette markeres i ansøgningen. Herefter kontakter skolen hjemmet mhp.:
2. Støtte i 1g:
3. Støtte løbende i alle 3 år:
ug.dk (her kan du se hvilke videregående uddannelser du kan søge optagelse på med din studieretning)
Beregning af karaktergennemsnit (excel-fil der downloades)
Du kan benytte gymnasial supplering, hvis du mangler fag og niveauer på din adgangsgivende eksamen for at opfylde specifikke adgangskrav på en ønsket videregående uddannelse.
GS-fag udbydes overvejende som komprimerede forløb og omfatter kun de fag fra den gymnasiale fagrække, som optræder som specifikke adgangskrav til de videregående uddannelser.
Du kan starte på et GS-fag forår, sommer eller efterår.
Du kan læse mere om gymnasial supplering her.
Du er altid velkommen i studievejledningen, hvis du vil vide mere.
Studievalg Danmark vejleder om alle videregående uddannelse samt erhvervsuddannelser i Danmark og kan hjælpe med at give dig overblik over dine muligheder.
Vejlederen fra Studievalg kommer på skolen i løbet af din tid på gymnasiet og fortæller bl.a. om optagelsesregler, uddannelses – og karrierevalg samt ansøgning.
Du skal samtidig selv være aktiv i dit valg af uddannelse, så du kan træffe et kvalificeret valg fx ved at besøge videregående uddannelser, når de holder åbent hus.
Træffetid og personlig vejledning
Vejlederen fra Studievalg har træffetid på Torvet ca. hver 14. dag, hvor du kan få personlig vejledning.
Se vejlederens træffetider og book en tid til vejledning på Skanderborg Gymnasium her
Maria Waack-Möller
Studie- og karrierevejleder
GODT IGENNEM UDDANNELSE
Et forløb for dig, der føler dig stresset, trist, nervøs eller bekymret
I det kommende skoleår udbyder Skanderborg Gymnasium i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning igen kurset Godt igennem uddannelse. Vi har i skoleåret 23-24 afholdt kurset to gange og har haft gode erfaringer med det.
Du kan læse mere om kurset i den vedhæftede folder fra Komiteen for Sundhedsoplysning, men her følger også en kort beskrivelse af tilbuddet.
Lidt om kurset
Godt igennem uddannelse er et selvhjælpskursus, der henvender sig til unge, som oplever symptomer på stress, angst og depression. Formålet er at hjælpe unge med at blive gode selvhjælpere i forhold til at håndtere disse symptomer og gennemføre gymnasiet på trods af de udfordringer, der følger med sådanne symptomer.
Godt igennem uddannelse er baseret på samme principper som LÆR AT TACKLE, som er et selvhjælpsprogram, der stammer fra Stanford Universitet i USA og som flere danske kommuner tilbyder – bl.a. Skanderborg kommune. Det er altså et forskningsbaseret og velafprøvet koncept.
Det er vigtigt at sige, at Godt igennem uddannelse ikke er et terapi- eller behandlingsforløb. Målet med kurset er som sagt at hjælpe den unge til at blive en god selvhjælper. Det vil sige at give deltagerne værktøjer til at tackle de udfordringer, som symptomer på stress, angst og depression medfører. Kurset kan altså være en støtte til at gennemføre en ungdomsuddannelse og generelt håndtere udfordringer forbundet med stress-, angst- eller depressionssymptomer.
Det kræver ikke, at man har en diagnose for at kunne deltage i kurset. Inden kurset starter afholdes en for-samtale med en studievejleder her på gymnasiet. Her kan man blive lidt klogere på, om kurset kunne være relevant at deltage i.
Lidt om undervisningen på kurset
Kurset består af syv undervisningsgange. Deltagerne mødes en gang om ugen i to timer.
Undervisningen varetages af to eksterne instruktører – altså af personer, som hverken er lærere eller elever på skolen. De er uddannet af Komiteen for Sundhedsoplysning til at undervise på kurset. Der vil udover instruktørerne være omkring 8-14 deltagere fra gymnasiet.
I løbet af kurset får man værktøjer til at håndtere stress-, angst-, eller depressionssymptomer. Man får også en mulighed for erfaringsudvekslinger med de andre deltager på kurset og får derigennem en masse inputs fra dem.
Lidt om det praktiske her på gymnasiet



