Når dit barn overvejer at begynde på Skanderborg Gymnasium, opstår der ofte mange spørgsmål: Hvad er STX egentlig? Hvordan er de tre år bygget op? Og hvad betyder det at vælge en studieretning?
På denne side har vi samlet den information, vi ved, er relevant for dig som forælder – svar på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet, praktiske ting som egenbetaling og IT, samt informationer om, hvornår du kan opleve skolen og møde dit barns klasse.
Onsdag den 26. november 2025 inviterer vi jer til 1.g forældreaften i de nyoprettede studieretningsklasser. Det er en aften, hvor du møder dit barns klasse, klassens teamlærere og studievejledere – og får et indblik i hverdagen i klassen og på gymnasiet.
Invitationen er sendt til elever og forældre i e-Boks. Herunder finder du materialet fra aftenen:
Her finder du svar på en række af de spørgsmål, vi ofte får fra forældre til kommende og nuværende elever. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledning.
STX (det almene gymnasium) er en treårig ungdomsuddannelse, der giver adgang til langt de fleste videregående uddannelser. Uddannelsen giver eleverne en bred faglig viden inden for naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og musiske fag.
Formålet er at udvikle elevernes almendannelse, faglige indsigt og studiekompetence. Samtidig styrker STX elevernes evne til at arbejde selvstændigt, samarbejde og forholde sig kritisk og reflekteret til verden omkring dem.
Gymnasietiden er opdelt i to dele. De første tre måneder fra august til oktober er grundforløbet, hvor eleverne lærer fagene og gymnasiets arbejdsformer at kende og får indblik i de forskellige studieretninger. Derefter vælger eleverne deres studieretning. Resten af gymnasietiden består af studieretningsforløbet, hvor eleverne fordyber sig i deres studieretningsfag og følger den samme klasse.
En studieretning er en faglig profil, hvor to eller tre fag er i centrum. Det betyder, at eleverne arbejder mere i dybden med bestemte fagområder og får mulighed for at fordybe sig i de fag, der interesserer dem mest. På Skanderborg Gymnasium kan man vælge studieretninger inden for fire hovedområder: naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog og musik. Samtidig har alle elever en række fælles obligatoriske fag, som dansk, historie, matematik, samfundsfag og engelsk, der går igen i alle studieretninger og sikrer en bred faglig grunduddannelse.
Studieretningen har betydning for, hvordan undervisningen i gymnasiet er tilrettelagt, men den låser ikke eleverne fast på en bestemt videregående uddannelse. STX er en bred uddannelse, og eleverne kan i løbet af gymnasiet vælge valgfag, der udvider deres muligheder.
En studieretning består typisk af 2–3 studieretningsfag, som toner studieretningen og præger det daglige arbejde i undervisningen. Derudover har eleverne normalt 2–3 valgfag, som de vælger undervejs i gymnasiet.
Med valgfagene kan eleverne i mange tilfælde sammensætte fagene, så studieretningerne i opbygning kan komme til at ligne hinanden i forhold til fagsammensætning og niveau. Forskellen er derfor først og fremmest, hvilke fag der toner studieretningen.
Har man for eksempel en studieretning med matematik, fysik og kemi, vil disse fag typisk være på højere niveauer og derfor præge arbejdet i undervisningen. I fællesfaglige forløb, på studieture og i den større skriftlige opgave i 3.g vil det også ofte være studieretningsfagene, der danner udgangspunkt.
Det er helt normalt, at elever ikke har en klar plan for deres videre uddannelse, når de starter i gymnasiet. Gymnasietiden er netop med til at udvikle elevernes interesser og perspektiver, og mange finder først deres retning undervejs.
Uanset hvilken studieretning man vælger i gymnasiet, åbner STX adgang til mange videregående uddannelser. Samtidig kan eleverne gennem deres valgfag hæve niveauet i nogle fag og dermed åbne adgang til endnu flere uddannelser.
Det kan for eksempel være ved at hæve matematik fra B-niveau til A-niveau. Matematik er et af de fag, der giver adgang til mange videregående uddannelser. I matematik lærer eleverne at arbejde analytisk og struktureret med problemer og udfordringer – kompetencer, der er efterspurgte på mange uddannelser og i mange jobs.
Uanset studieretning har alle elever en række fælles fag, som sikrer en bred almen dannelse. Det gælder bl.a. dansk, historie, engelsk, matematik, samfundsfag, fysik, religion og idræt.
Derudover arbejder eleverne i løbet af gymnasiet med flerfaglige forløb, hvor typisk to – og nogle gange tre – fag samarbejder om at belyse en fælles problemstilling. Formålet er at give eleverne erfaring med at kombinere faglig viden, metoder og perspektiver fra forskellige fag.
De flerfaglige forløb er en vigtig del af forberedelsen til studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Her skal eleverne arbejde selvstændigt med en faglig problemstilling og skrive en større opgave, hvor de normalt anvender to fag til at undersøge og besvare problemstillingen.
Gennem de flerfaglige forløb lærer eleverne blandt andet at formulere problemstillinger, arbejde med faglige metoder og kombinere forskellige faglige tilgange. Samtidig trænes de i at arbejde løsningsorienteret med komplekse og virkelighedsnære problemstillinger.
I løbet af gymnasiet møder eleverne flere forskellige typer af flerfaglige forløb – blandt andet dansk-historieopgaven i 1.g og studieretningsopgaven i 2.g – som gradvist træner de kompetencer, der senere bruges i SRP.
I løbet af gymnasiet får eleverne mulighed for at vælge valgfag. Et valgfag kan enten være et helt nyt fag eller et fag, der løftes til et højere niveau. Eleverne kan dermed bruge valgfag til både at få nye fag ind i deres studieretning og/eller til at hæve niveauet i fag, de allerede har – fx fra B- til A-niveau. Alle studieretninger har typisk 2–3 valgfag, som eleverne skal vælge. Valgfagene vælges i løbet af 2g og læses i 3g. Antallet af valgfag kan dog variere lidt afhængigt af studieretning og om eleven har begyndersprog. Valgfag kan fx være biologi, psykologi, filosofi, mediefag, musik eller erhvervsøkonomi. På den måde kan eleverne præge deres uddannelse efter interesser og fremtidsplaner.
I løbet af gymnasiet skriver eleverne flere større opgaver, og i fag med en skriftlig dimension arbejder de også løbende med afleveringer gennem alle tre år. I 1.g skriver eleverne DHO (dansk-historie-opgaven). I 2.g arbejder de med studieretningsopgaven (SRO). I 3.g skriver eleverne studieretningsprojektet (SRP), som er den største skriftlige opgave i gymnasiet. DHO og SRO fungerer som træning og forberedelse til SRP. I SRP arbejder eleverne selvstændigt med en faglig problemstilling og skriver en større opgave på ca. 15-20 sider, som typisk udarbejdes i to fag, hvor mindst ét fag er på A-niveau og mindst ét er et studieretningsfag. Gennem disse opgaver lærer eleverne gradvist at formulere problemstillinger, arbejde med faglige metoder og kombinere viden fra flere fag. Målet er, at eleverne udvikler evnen til at arbejde selvstændigt og problemorienteret med komplekse faglige og virkelighedsnære problemstillinger.
På Skanderborg Gymnasium lægger vi stor vægt på både faglighed og trivsel. Eleverne møder engagerede lærere og har adgang til studie- og læsevejledning, matematikvejledning, studiecafé og faglig vejledning. Studievejledningen arbejder bl.a. med at støtte eleverne i deres studieliv og trivsel og hjælpe dem godt gennem gymnasiet.
Hver onsdag har vi et studiemodul, hvor eleverne ikke har almindelig undervisning. Her kan man fx gå i lektiecafé, hvor matematiklærere hjælper med den daglige matematikaflevering og andre faglige udfordringer.
Studiemodulet giver også mulighed for frivillige faglige aktiviteter som fx Masterclass, hvor elever kan fordybe sig i emner som træningsfysiologi (test og træning), retorik eller kryptologi. De faglige forløb kan give inspiration til emner, som senere kan bruges i studieretningsprojektet (SRP) i 3g.
Derudover tilbyder skolen en række frivillige aktiviteter, hvor eleverne kan dyrke fællesskabet. Det kan fx være fodboldtræning med uddannede A-licenstrænere, padel, volleyball eller andre idrætsaktiviteter. Er man mere til det kreative, kan man deltage i billedkunstaktiviteter.
Studiemodulet giver også mulighed for blot at holde en pause midt på ugen – fx ved at mødes med venner, spille et brætspil eller tage en pause fra undervisningen.
Gymnasiet handler også om fællesskab og oplevelser. Eleverne deltager i ekskursioner i 1.g, en studierejse i 2.g og faglige ture i 3.g. Derudover er der et aktivt socialt og kulturelt liv med fx musik, frivillig idræt og elevaktiviteter.
Hvert andet år opfører skolen en musical, hvor mange elever deltager både på scenen, i bandet og bag kulisserne med scenografi, lys, lyd og organisering. Musicalen er et stort fælles projekt, som samler elever fra forskellige årgange.
Mange elever engagerer sig også i skolens udvalg, fx festudvalg, fredagscaféudvalg, hyggeaftensudvalg, KAOS-udvalg og tværsudvalg. Her planlægger eleverne sociale arrangementer som elevfester, fredagscaféer og hyggeaftener. Nogle af udvalgene har også ansvar for en fælles økonomi, hvor eleverne fx booker kunstnere eller oplægsholdere og planlægger arrangementer, så økonomien hænger sammen. Arbejdet i udvalgene er også en del af gymnasiets almendannelse, hvor eleverne lærer at samarbejde, tage ansvar og omsætte idéer til konkrete aktiviteter til gavn for skolens fællesskab.
I løbet af de tre år på gymnasiet er der flere muligheder for som forælder at besøge skolen og opleve miljøet omkring eleverne.
Allerede i begyndelsen af 1.g inviteres forældre til et informationsmøde i august, hvor man får en introduktion til gymnasiet, grundforløbet og hverdagen på skolen og møder ledelsen og skolens medarbejdere.
I september afholder skolen også en frivillig studieretningsorientering, hvor både elever og forældre kan komme på skolen og høre mere om de forskellige studieretninger, inden eleverne træffer deres endelige valg.
Når eleverne er startet i deres studieretningsklasse, inviteres forældre i slutningen af november til klasseaften i 1.g. Her kan man møde sit barns klasse, klassens teamlærere og studievejledere og få et indblik i hverdagen i klassen og i gymnasiet generelt.
En af de største fælles begivenheder er forårsfesten, som hvert år afholdes i slutningen af april eller begyndelsen af maj. Her mødes elever, forældre og ansatte til en festlig aften på gymnasiet. Aftenen starter typisk med fællesspisning i klasselokalerne, hvorefter eleverne danser Les Lanciers i festsalen.
Forårsfesten giver forældre mulighed for at møde deres barns klasse, andre forældre og lærere og samtidig opleve stemningen og fællesskabet på skolen. Da festen afholdes hvert år, vil man som forælder typisk komme på skolen mindst tre gange i løbet af gymnasietiden.
Er der noget, du gerne vil vide mere om? Så er du meget velkommen til at kontakte os.
