Stairway

På Skanderborg Gymnasium vil vi gerne give vores elever oplevelsen af at gøre noget sammen, som nytter. Derfor støtter vi hvert år Stairway Foundation – en filippinsk organisation, der arbejder for udsatte og marginaliserede børn på øen Oriental Mindoro.

kvalitet
chat-bubble-1

Hør det fra eleverne

Skanderborg Gymnasium støtter Stairway i deres ønske om at give børn mad, basal viden og sundhedstjek. Det er altid dejligt når eleverne står sammen og samler ind til et godt formål.

En fælles indsats, der gør en forskel

Stairway Foundation blev grundlagt i 1990 af danske Lars C. Jorgensen og amerikanske Monica D. Ray som et alternativt program for nogle af Filippinernes mest udsatte gadebørn. Organisationen arbejder for børns rettigheder til mad, sundhed og skolegang, og på gymnasiet har vi haft besøg af Stairway Danmarks frivillige – Tune, Sarah og Charlotte – som har fortalt om projektet og dets betydning.

Hvert år har eleverne en skemafri dag, hvor de kan tjene penge til indsamlingen på kreative måder. Selve indsamlingen strækker sig over tre til fire uger, og i den periode kan man møde vores elever til en række arrangementer rundt omkring i byen. På den måde bliver Stairway ikke bare en indsamling – men en tradition, hvor hele skolen arbejder mod et fælles mål.

Du kan læse mere om Stairway på www.stairway.dk.