Fredagscaféen er stedet, hvor eleverne mødes på tværs af årgange seks gange om året. Her er der mulighed for at nyde en kold fadøl, vand eller en anden læskende drik i trygge caférammer, hvor otte glade og imødekommende 3.g’ere står klar til at skænke. Mod årets slutning står fredagscaféen desuden for den store prisoverrækkelse for 3.g’erne. Fredagscaféen er et hyggeligt fristed, hvor man efter en faglig uge på skolebænken kan slappe af og lære nye mennesker at kende på tværs af klasser og årgange.
