Udveksling til Indien

Vi har et fast samarbejde med en skole i Indien, og hvert år rejser interesserede elever til Indien. På samme måde kommer indiske elever på besøg hos os i Skanderborg. Udvekslingen er for dig, der ønsker at opleve en anden kultur med dans, undervisning, grin og masser af nye minder. De indiske elever er vilde med at besøge Skanderborg og opleve den danske kultur. Udvekslingen har stor betydning for alle deltagere og er en oplevelse, du sent vil glemme.