DSC_0522.JPG Ansvar lige.png

Kvalitetsudvikling

Vores samlede indsats har det overordnede mål, at lave endnu bedre skole i morgen end i går. Vi ved, at der hele tiden opstår nye behov og ikke mindst kan de politiske mål med uddannelsen ændres. Vi ved også, at opfyldelse af behov og handlinger til opfyldelse af politiske mål ikke udvikles og implementeres, uden en grundighed i udviklingsarbejdet og ikke mindst i solide evalueringer af de indsatser vi gør, ledende til endelige beslutninger om implementering af store og små løsninger. 

Skanderborg Gymnasium samlede indsats har det overordnede mål, at lave endnu bedre skole i morgen end i går!

Vi arbejder derfor med udvalgte strategiske indsatsområder, udvalgt fordi vi forventer, at der indenfor disse områder er gode potentialer for det overordnede mål, at nå længere med eleverne, og som skole.

Vores gymnasium skal samtidig med den solide drift og det daglige progressive arbejde med eleverne huske at løfte hovedet og kigge lidt længere ud. Det er bestyrelsens, rektors og den øvrige ledelses opgave at udstikke de mål og de strategiske indsatsområder, som gymnasiet skal arbejde efter.