Undervisningen i klasserummet

Den faglige baggrund blev bygget op under den første fase med læsning, analyse og diskussion af repræsentative filosofiske tekster om tre forskellige menneskesyn, nemlig et eksistentialistisk, et biologisk og et behavioristisk. Etikken blev diskuteret ud fra enkle modeller for, hvornår ens handling er god og sat i perspektiv i en debat om visioner for det gode liv, som Peter Kemp har gjort rede for i sin bog "Det uerstattelige". Denne del blev afrundet med indledningen om bioetik af Svend Andersen. Etik eksempler hentede eleverne dels fra diskussionen om menneskesynsteksterne, dels fra deres hverdag. Den sidste del af det fælles faglige grundlag bestod af en sektion af tekster og teorier om videnskab: logisk positivisme, kritisk rationalisme, paradigmebegrebet og socialkonstruktivisme, så eleverne kunne sætte forskernes overvejelser om deres forskning i relation til. Eleverne havde adgang til internet.

Den individuelle samtale mellem lærer og elev bygger på følgende skema, der kan besvares skrifligt på forhånd eller fungere som lærerens huskeseddel om, hvad der er hensigtsmæssigt at komme ind på på dette tidlige tidspunkt:

Spørgsmålene er hjælpemidler til dig.

Formålene er, at du bliver bevidst om:

• At du er i gang med en dannelsesmæssig udvikling.

• En arbejdsproces.

• Hvordan faget er en del af hele denne udvikling, så dit arbejde i dagligdagen kan få en god retning.

1. Beskriv kort dine erfaringer med faget og fagets emner før du kom i gymnasiet.
2. Hvilke mål vil du nå med det filosofifag, du har her, og som du nu kender fra ca. 2 måneders undervisning?
3. Hvad gør du i din hjemmeforberedelse for at nå de mål, du har sat dig?
4. Hvilke krav stiller du til din egen indsats i timerne?
5. Hvordan skaffer du dig overblik over stoffet?
6. Hvordan bruger du filosofifaget i dine andre skolefag og i din fritid?
7. Har du nogle råd til læreren, noget du synes godt om og som skal fastholdes eller noget du ikke er tilfreds med og i så fald, har du forslag til ændringer?

Top

Projekt-gruppearbejde om Menneskesyn og etiske aspekter i forbindelse med bio- og nanoteknologi.

Inddeling i grupper med 4 personer i hver på baggrund af litteratur og interesser.

Indøve projektgrupperoller som administrator, formand, iværksætter og fagperson.

Anvende Senatsmetoden (s. 34-36 i Fink oa.: Mennesket, samfund, natur. Gyldendal. 1993) i arbejdet med jeres tekster.

Mål: At holde et foredrag, gerne understøttet af powerpoint præsentation, hvor I dokumenterer ud fra jeres tekstmateriale; inddrager viden fra jeres hidtidige undervisning; har formuleret 4 relevante spørgsmål til jeres emne/materiale og styrer klassediskussion om dem efter foredraget. I skal aflevere 1-2 A-4 ark til klassen, så alle har de vigtigste navne, definitioner, nøgleord og evt. spørgsmål til deres rådighed under jeres foredrag, så de kan gøre notater.

1. Bioteknologi

   Gruppe 1: Kunstig befrugtning, samt etik i forbindelse med fosterdiagnostik

   Specielt gruppemateriale til biogruppe 1:

   Karsten Klint Jensen og Svend Andersen: Bioetik. Rosinante 1999, s. 21-80

   Lisbet Holst: Drømmen om det perfekte barn. Tema i Femina nr. 42. 2001 s. 32-40.

   Carsten R. Kjaer: Jagten på generne. i Aktuel Naturvidenskab no. 4. 2000, s. 14-17.

   Gruppe 2: Genterapi, specielt emne er genterapi på hjerneceller.

   Specielt gruppemateriale til biogruppe 2:

   Karsten Klint Jensen og Svend Andersen: Bioetik. Rosinante 1999, kp. 5, s. 110- 142.

   Lone Frank: Første skridt mod hukommelsespillen. Illustreret Videnskab no. 4. 2000, s. 60-61

2. Nanoteknologi

Nano-grupperne overværede foredrag i Ungdommens Naturvidenskabelige Forening på Århus Universitet (www.aarhus.unf.dk) af nanoteknologiforsker Per Morgen SydDansk Universitet.

En elev gav et detaljeret referat fra foredraget til klassen.

Gruppe 3: Medicinsk anvendelse af nanoteknologi

Specielt gruppemateriale til nanogruppe 3:

M. Roukes: Plenty of Room, indeed. Scientific American, sept. 2001, p.42-49.

P. Alivisatos: Less is more in Medicine. Scientific American, sept. 2001, p. 59-65.

Gruppe 4: Nanoteknologi, materialer og robotter.

Specielt gruppemateriale til nanogruppe 4:

Gary Stix: Little Big Science. Scientific American, sept. 2001. p. 26-31.

Eric Drexler: Machine-Phase Nanotechnology. Scientific American, sept. 2001. p. 66-67.

Richard Smalley: Of Chemistry, Love and Nanobots. Scientific American, sept. 2001.p. 68-69.

George Whitesides: The Once and Future Nanomachine. Scientific American, sept. 2001.p. 70-75.

Steven Ashley: Nanobot Construction Crews. Scientific American, sept. 2001. p. 76-77.

Graham Collins: Shamans of Small. Scientific American, sept. 2001. p. 78-83.

Anne-Louise Stranne: Nanoteknologi er vejen frem. Aktuel Naturvidenskab no. 1. 1999, s. 11-14

J. Storrs Hall: Ethics for Machines. 2000, p. 1-19.

B) Forarbejde til videnskabscafeen, og speciel instruktion af de tre paneldeltagere:

Elever designede forreklameflyer til videnskabscafeen:

Bio- og nanogrupperne skulle forberede og sende hver fem spørgsmål til hver af de to modspillere, og vi aftalte, at de tre elever, der skulle være paneldeltagere, skulle have forskellige roller, for at få så god og alsidig en samtale i panelet som muligt.

NB: Indtil kort før afrejsen var meldingen, at den bioteknologiske panelmodspiller ville komme fra medicinalindustrien. Det blev imidlertid ikke tilfældet. Derfor var nogle af de følgende spørgsmål ikke relevante ved videnskabscafeen aftenen, men nok i andre sammenhænge.

1. Hvad sker der med vores normalitets begreb? Vil børn fx blive produkter, man kan "bestille" i den udgave, man ønsker?
2. Er det en fordel for samfundet og for den enkelte at udligne forskellene mellem mennesker?
3. Er landvindingerne i teknologierne blot et led i en udvikling, der alligevel ville komme før eller senere?
4. Hvad er jeres grundlag for at vælge en bestemt retning for jeres forskning. Hvilke værdier spiller ind bevidst eller - set i bakspejlet – ubevidst?
5. Er vores lovgivning i dag i overensstemmelse med de etiske principper, vi har/får brug for i morgen?

1. Hvilke tidshorisonter arbejder I med?
2. Hvilke ændringer/landvindinger forudser I, nanoteknologien vil kunne medføre?
3. Er mediedækningen tilstrækkelig bred, realistisk og nuanceret i forhold til det, nanoteknologien kan i dag? Er der fx mest tale om urealistisk science fiction lige nu? Og hvor realistisk er mediedækningen i forhold til nanoteknologiens fremtidsmuligheder?
4. Hvilke alvorlige problemer ser I ved nanoteknologien? Er forestillingen om nanorobotternes formeringsevne fx en trussel?
5. Hvilke gode ting vurderer I, at mennesker og samfund får med de nye teknologier?

Holdet blev derefter spurgt om, hvem der havde lyst til at sidde i panelet. Eleverne skulle melde sig frivilligt og have lyst til at stå frem. Holdet afgjorde derefter ved skriftlig afstemning, hvilke tre af de villige, der skulle være paneldeltagere. Det blev derefter aftalt, hvem af de tre udvalgte, der skulle repræsentere hvilken rolle.

Individ synsvinkel (Laura Kjær Sørensen)

Vær både den bekymrede og begejstrede individuelle person i dine spørgsmål i stil med:

1. Bliver det ikke længere tilladt af have fejl, at være fysisk syg eller mentalt ude af balance?

1. Skal man styre de nye teknologier? Hvem skal gøre det, politikerne? forskerne?
2. Hvem kan/skal kontrollere dem?
3. Om normalbegrebet. Må vi forudse, at samfundet bliver mere ens, fordi forskellene blandt mennesker bliver udlignet? Er det en god udvikling?
4. Vil der komme et herskerfolk? Vil de skel, der allerede eksisterer i samfundet blive større?
5. Peger de nye teknologier mod en anden styringsform end det repræsentative demokrati,
   som vi har nu i Danmark? Hvilke?

Hjælp fx med at holde svarerne fast på spørgsmålet, hvis de glider af.

Spørg fx i forlængelse af svar til konsekvenserne, fordele/ulemper for individet eller samfundet.

Mine spørgsmål til Skanderborg er:

1. Skaber den etiske dimension nye muligheder for videnskabelige landvindinger?
2. Hvordan sikres det, at etik og teknik så vidt muligt trækker på samme hammel?
3. På hvilket trin i en forsknings- og udviklingsproces skal der indgå etiske betragtninger, 
   som kan få indflydelse på udviklingsforløbet.
4. Hvordan sikrer man, at de personer, der er sat til at vurdere konkrete etiske spørgsmål 
   (etisk råd), har den fornødne faglige indsigt til at foretage en nuanceret afvejning af fordele 
   og ulemper i en konkret sag?
5. Hvor går etikkens grænser. Er det uetisk at slå en flue ihjel eller træde på en vandmand?

Mine spørgsmål til Lene Lange er:

1. Oplever du tit sager, hvor du inddrager en etisk dimension i dit beslutningsgrundlag? Eksempler?
2. Oplever du etiske spørgsmål som en begrænsning for den bioteknologiske udvikling?
3. Kan du nævne eksempler på, at etiske hensyn har hjulpet bioteknologien ved
   at tvinge forskere til at søge nye veje?
4. Kan du nævne et eksempel fra bioteknologi, hvor det har været vanskeligt at definere grænsen for det etiske hensyn.
5. Hvad er din arbejdsdefinition af etik?
   

NB. Direktør Lene Lange, der netop var kommet hjem fra udlandet, kunne ikke nå at sende spørgsmål inden selve videnskabscafe aftenen og repræsenterede i øvrigt et andet bioforskningsområde, end filosofiholdet havde forberedt.

Top

a) Programmet på Mikroelektronik Center, DTU, gav filosofieleverne mulighed for at danne sig et indtryk af forskernes arbejdsvilkår og stille spørgsmål til forskeres videnskabsetiske overvejelser.

• Foredrag og diskussion med ph.d. Claus Bo Vöge Christensen om DNA chips og deres anvendelsesmuligheder.

• Rundvisning ved nanoforsker ph.d.stud. Kristian Mølhave i laboratorierne, specielt Det Rene Rum, hvor den hypersensitive forskning foregår.

• Afsluttende diskussion med vicedirektør Francois Grey, som eleverne havde læst artikel af, om nanoteknologi og etiske problemer i forskning.
  

     
Foredrag med Claus Bo       Siliciumskiver er råmate-  Diskussion med Francois Grey
                                            riale til fx computerchips

  
    

Model af forskernes            Forsker i "det rene rum"     Ventilationssystemet til "det rene rum" fylder
"rum-dragt"                         hvor støv er en katastrofe   to etager ovenpå laboratorierne

b) Videnskabscafe aftenen havde titlen "Nye muligheder og etiske udfordringer i bio- og nanoteknologien" og fandt sted på Kafcaféen, Skindergade i Kbh. (www.videnskabscafeen.dk ), hvor tre elever sad i panelet sammen med Lene Lange, direktør for Molekylær Bioteknologi i Novozymes R & D (www.novozymes.com) og Thomas Bjørnholm, professor på Nano Science Center, Københavns Universitet (www.nano.ku.dk/nanochem).

  
   Under paraplyerne lægge den sidste taktik     Panelet under Videnskabscaféen. I baggrunden ses
                                                                        et billedet af det mikroskop, nanoteknologer bruger
                                                                        i deres forskning.
 
c) Reaktioner/Anmeldelser af videnskabscafeen

Fra Videnskabscafébestyrelsen kom denne e-mail:

"Jeg skriver til jer for at sige tak for sidst. Vi er utrolig glade for at I ville deltage i videnskabscafeen. Og vi er sikre på at mange fra publikums og panelets side fik en god oplevelse med hjem og et mere nuanceret syn på
forholdet mellem bio- og nanoteknologi og etik.

Vi har fået mange henvendelser ovenpå cafeen, og jeg synes, I skulle se den ene af dem:

"Jeg var helt høj oven på jeres arrangement. Det var virkelig godt. Lenes begejstring og enthusiasme var meget smittende. Jeg må indrømme, at jeg var lige ved at aflyse og lade mig overmande af sofaen oven på en
(sædvanlig) 10 timers arbejdsdag... men godt, at jeg for en gang skyld tog mig sammen. Kombinationen af valg af et højaktuelt emne, diskussion og afslappet caféhygge var god. Og jeg var meget overrasket over, hvor aktivt
ikke kun de unge kåde deltog, men også cafégæsterne. Det havde jeg ikke ventet."

Café-aftenens publikum

Se også referatet på Undervisningsministeriets hjemmeside om værdier i skolen: hhtp://www.uvm.dk/us/verdier/Artikv2001/bionanoetik.htm

Top

Straks ved hjemkomsten blev det aftalt med holdets seks dansklærere, at filosofi-eleverne måtte aflevere hver en artikel rettet til et selvvalgt blad/avis om emner i tilknytning til dette undervisningsprojekt som den kommende danske stil.

Holdet fik derefter en kopi af de "danske stile", som de skulle diskutere i den følgende dobbelttime. Hver artikel/stil blev bearbejdet af en kommentator gruppe af elever, der ikke havde været i projektgruppe sammen tidligere. Det skulle gøre kommentatorarbejdet mere "objektivt"

Artikelskribenten skulle lytte til kommentatorerne og kunne tage notater til eftertanke om sin artikel, men skribenten var ikke tvunget på nogen måde til at ændre i sit artikeludkast. Kommentatorerne kunne bede om uddybning af uklarheder i artiklen.

Hjælpespørgsmål til kommentatorerne var:

1. Hvad er budskabet udtrykt i max 3 linier?
2. Kommer det klart frem i artiklen?
3. Er der en klar linie i artiklen fra afsnit til afsnit?
4. Er det væsentlige problemer/emner, der er trukket frem?
5. Er der et skjult budskab?
6. Kan en tilfældig læser forstå det skrevne og blive fanget i den læserkreds, du appellerer til?
7. Hvad er godt/mindre godt/bør slettes?

b) Et eksempel på en artikel, Lærke Skyum Blichfeldt 3.z dansk/filosofi Efterår 2001

"Mind the gab"

Manglende viden er kilden til alle problemer, lyder det fra forskernes side, men noget tyder på at forklaringen er mere nuanceret. Befolkningens skepsis over for bio - og nanoteknologiens landvindinger kan ses som resultat af den store kløft mellem forskere og befolkning, der er at sammenligne med kløften mellem forskellige kulturer. Formidling af viden og information viser sig at være et afgørende problem, og danskernes mistillid til forskerne vokser.

Nogle danskere er bange for det ukendte og har meget svært ved at forholde sig til nye fremherskende teknologier. Samtidig driver nysgerrigheden os til at undersøge og forske. Det fremhæves, hvordan udviklingen inden for bio- og nanoteknologi åbner for helt nye perspektiver i fremtiden. Adskillige forskere har givet deres bud på, hvad de forestiller sig, man vil blive i stand til inden for en bestemt årrække. Der fokuseres især på banebrydende resultater, såkaldte "mirakler" inden for den medicinske verden, men snakken drejer sig også om nye former for elektronik og materialer. Biochips, atom manipulator, nanotransistor... ord som disse kan forekomme spændende og dragende, men sandelig også skræmmende. Disse fremtids-visioner er af så afgørende karakter, at de utvivlsomt vil ændre vores menneske- og samfundssyn i tilfælde af, at fx videreudvikling af nanoteknologi bliver en realitet. Vi har allerede set utrolige resultater og vil høre meget mere om nanoteknologi og dens muligheder og risici i fremtiden, jo mere denne teknologi bevæger sig fra fiktion til virkelighed.

Sideløbende med at de nye teknologier fylder mere og mere i vores hverdag, har man kunnet spore en stigende kritisk holdning til denne udvikling. Forskerne peger på, at denne skepsis bunder i befolkningens utilstrækkelige viden om emnet. Flere undersøgelser viser dog, at uvidenhed langt fra er den eneste årsag til modstanden. Vi lever i et informations-samfund og har aldrig tidligere i historien været så vidende, oplyste og reflekterede, når det gælder forskning og forskningens resultater, som vi er i dag*. Det kan heller ikke siges at være manglende interesse, der er grunden til befolkningens store betænkeligheder. Der bliver fra mange sider gjort opmærksom på, at det er danskernes mistillid til forskerne og forskningen, der danner baggrund for den udprægede kritiske holdning på området. Formidlingen af viden og information spiller således en betydelig rolle i denne forbindelse.

Skepsis skyldes mistillid til forskerne

Man har tidligere sammenlignet samfundets problem med forskere og deres nye teknologier og samfundets problem med indvandrere og deres anderledes kultur, som jo er et meget aktuelt samtaleemne for tiden. Vi kan tage udgangspunkt i sproget. Vi opfatter ofte forskernes sprog som fremmed og kompliceret og har svært ved at forstå den "videnskabelige accent". For at skabe den åbne debat, der er nødvendig for at opfylde demokratiets vilkår, er det uhyre vigtigt, at forskerne gør sig deres målgruppe klart og formulerer sig, så den har mulighed for at forstå budskabet. Hvis man ønsker at nå ud til den brede befolkning/læserskare, må man også gøre sig overvejelser om, hvor og hvordan man bedst fanger deres opmærksomhed og til hvilke medier, det vil være hensigtsmæssigt at henvende sig. Illustreret videnskab skal ikke være det eneste blad, der bringer nyt om forskning og videnskab.

Manglende tillid til forskerne har også den forklaring, at danskerne ikke ønsker, at andre skal manipulere med dem. Der er ingen tvivl om, at forskerne ville opnå større troværdighed og tilslutning, hvis de lagde deres uenigheder og deres egen tvivl og forbehold åbent frem i den offentlige debat. På denne måde ville man få en mere kvalificeret dialog mellem forskere og befolkning, som samtidig ville være både kritisk og nuanceret. En anden ting er, at det til tider kan føles, som om forskerne har deres helt egen kultur og fornemmelse af, hvad lov, bevis og sikkerhed indebærer og betyder for vores hverdag. Både forskere og indvandrere kan skabe anledning til frygt for det ukendte, de repræsenterer. En sådan frygt kan hos nogle mennesker give sig udslag i en irrationel form for afvisning, der i værste fald kan føre til had og vold af både fysisk og psykisk karakter.

Medierne kan også have deres del af skylden, eftersom de af og til fremhæver de mest overdrevne og absurde eksempler på faren ved det ukendte. Det kan være utrolig uheldigt, da det kan resultere i, at forskere og indvandrere vender ryggen til omverden og ignorerer eller ser ned på den uforstående kultur, der omgiver dem. Det optimale ville naturligvis være at integrere det nye og ukendte i samfundet. Hvis bio- og nanoteknologien skal vinde indpas hos den brede befolkning, er det nødvendigt at begge parter, forskeren og industrialisten såvel som den enkelte samfundsborger, er villige til aktivt at orientere sig og forsøge at forstå det anderledes ukendte. Nogle medier fungerer udmærket som lærerig informationskilde og forum for vidtrækkende diskussioner, men for at gøre debatten mere spændende og farverig kræver det, at man samtidig finder nye alternative former for åben og direkte debat.

Naturvidenskab, kultur og kunst mødes

Oprettelsen af en videnskabscafé i København er fx et forsøg på noget lignende. Her mødes naturvidenskab, kultur og kunst og udveksler ideer og erfaringer på tværs af vidensgrænser.

I efteråret 2001 blev der afholdt en videnskabscafé på Kafcaféen i København med emnet: "Nye muligheder og etiske udfordringer i bio- og nanoteknologien". Arrangementet Dansk Naturvidenskabsformidling (DNF). De indbudte til arrangementet var denne gang et hold filosofielever fra Skanderborg Amtsgymnasium og eksperterne Lene Lange, direktør for området Molekylær Bioteknologi, Novozymes R&D, og Thomas Bjørnholm, professor på Nano-Science Center ved Københavns Universitet. Debatten gik på holdninger, formodninger og forventninger til teknologiens mulige betydning for fremtidens samfund.

Diskussionen tog mange interessante drejninger i løbet af aftenen, men bemærkelses-værdigt var det især, hvor tydeligt det fremgik, at en debat som denne er yderst tiltrængt og meget givende for alle parter. Det er særdeles vigtigt, at det ikke kun er befolkningen, der skal være opmærksomme og tilegne sig viden, men også forskerne. Det skal hjælpe dem til at se tingene i bredere perspektiv og dermed forhindre, at de bliver for ensporede og ukritiske i deres forskning. For at skabe overblik og sammenhæng må forskningen bevæge sig både på tværs og i dybden med emner dvs. arbejde med både horisontal og vertikal videnskab. Særlig vigtigt er det, at forskerne - som alle andre - gør sig etiske overvejelser i forbindelse med deres vurderinger af, hvad der ville være en ideel fremtid. Det er afgørende, at alle tager stilling til de etiske dilemmaer, der opstår i forbindelse med nye fremherskende teknologier, og forandringerne, de fører med sig.

Vi har i Danmark et etisk råd til at behandle disse problemer. Deres hovedopgave består i at rådgive Folketing og sundhedsmyndigheder samt skabe debat om etiske spørgsmål på det medicinske område. De kan hjælpe til at samle overblikket og se tingene i sammenhæng. Det kan ofte være et af de helt store problemer, når det gælder meningsdannelse med hensyn til udviklingen i teknologiens verden. Vi præsenteres konstant for nye forskningsresultater og landvindinger, nogle mere revolutionerende end andre, men det kan være svært at overskue muligheder og konsekvenser på langt sigt. Nye forskningsresultater skal hurtigt offentliggøres, så andre forskere kan efterprøve, om den ny viden er gyldig eller blot en tilfældig variation.

Kommunikationsbarrieren - en unødvendig mur.

Vi kan ikke standse udviklingen, mennesket er et homo faber (et skabende menneske) og vil upåvirket fortsætte udviklingen af nye og forbedrede teknikker og teknologier. Men det er vigtigt, at vi tager stilling til, i hvilken retning vi ønsker, at denne udvikling skal bevæge sig. Kun ved at nedbryde vores barrierer og overvinde den gabende kløft mellem forskere og befolkning kan vi sikre en bred og nuanceret debat, som alle kan deltage i. Som tidligere nævnt kræver det åbenhed, tolerance og gensidig respekt, for at en værdig debat kan forekomme mellem forskere, industrialister og befolkningen, om nye fremvoksende teknologier og deres integration i samfundet. Hvis ikke dette kan finde sted, er det tvivlsomt om bio -og nanoteknologien får mere opbakning fra befolkningen end man ser i dag. Der vil dog stadig herske en vis tvivl og usikkerhed, og nye spørgsmål vil fortsat opstå. Bio-og nanoteknologierne kan være et redskab til at skabe homogenitet - ønsker vi et sådant redskab til at løse fremtidens indvandrerproblemer?

*Note: Lærke refererer til en artikel i Magisterbladet www.magisterbladet.dk/sw6187.asp

Top

1. Har formålet med undervisningen i den enkelte time været klart for dig?
2. Hvordan har du oplevet teksternes sværhedsgrad? Hvis svært - er det da ved egen og lærerens hjælp lykkedes at få klarhed over teksterne? (d.v.s. har du en klar fornmmelse af, hvad de tre forskellige menneskesyn går ud på?)
3. Vores overvejende arbejdsmetode i perioden har været den lærerstyrede klassesamtale. Hvordan vurderer du lærerens måde at praktisere den på?
   Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds
   Hvis du er mindre eller ikke tilfreds, giv venligst forslag til forbedring.
4. Er du tilfreds med dine klassekammeraters indsats i timerne?
5. Er du tilfreds med dit faglige udbytte af undervisningen?
   Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds
   Hvis du er mindre eller ikke tilfreds, er det noget du eller læreren primært har ansvaret for?
6. Er du tilfreds med din egen indsats i timerne?
   Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds
   Hvis du er mindre eller ikke tilfreds – hvordan kan du selv rette op på det? Er der noget, læreren kan hjælpe dig med eller kan gøre anderledes? Gode råd er velkomne! (Skal læreren fx "slå mere ned" – på elever, der ikke markerer?)
   

1. Kunne I bruge de uddelte ark om, hvordan man arbejder i gruppe/projektorienteret? Er det en god idé, at man tildeler hinanden "roller" med bestemte ansvarsområder?
2. Hvordan fungerede gruppen? Havde I samarbejdsvanskeligheder? Hvis ja, af hvilken art?
3. Fik I arbejdsbyrden jævnt fordelt mellem gruppens deltagere?
4. Var tidsrammen afsat til gruppearbejde tilpas?
5. Var det en fordel / ulempe, at de forskellige grupper arbejdede med forskellige emner/materialer? Hvad synes du om din gruppes materiale? Var det for svært, let….etc?
6. Var udbyttet af de forskellige gruppers mundtlige oplæg og efterfølgende debat tilfredsstillende?
   
   A. Fosterdiagnostik
   
   B. Genterapi
   
   C. Nano-materiale/robotter
   
   D. Nano-medicin
   
7. På baggrund af undervisningen, føler du dig så nu kvalificeret til at kunne deltage i en diskussion om etiske emner? Begrund dit svar omhyggeligt.
   

1. Hvordan oplevede du besøget på DTU (foredrag, debat og rundvisning)? Hvilket udbytte kunne du tage med dig hjem (fagligt/andet?)
2. Hvordan oplevede du debatten på Kafcaféen – henholdsvis
   
   a. panelets diskussion
   
   b. spørgsmålene fra salen
   
   
3. Er det en fornuftig investering af undervisningsministeriet og Dansk Naturvidenskabsformidling, at de har investeret 15.000 kr. på jeres studierejse til DTU og deltagelse i Videnskabscafeen i Kbh? Beggrund dit svar omhyggeligt!
   

1. Hvordan har det været at skrive stil som en bladartikel om dette undervisningsforløb?
2. Er du blevet inspireret ved at læse dine kammeraters stile/oplæg?
3. Hvordan ser du på, at der i filosofitimerne blev afsat tid til gensidig efterbearbejdelse af stilene? Har det betydet noget for din vurdering af det samlede forløb?

Top

Elevernes artikler/stile blev sat på forskelligt farvet karton og dækket med plastfilm (ligesom skolebøger) udsmykket med fx reb som DNA-strenge. Sammen med HF filosofiholdets frie emner blev de først udstillet på skolen og derefter en måned på Skanderborg Biblioteks ungdomsafdeling, hvor biblioteket havde sat bøger om emnerne frem på den nærmeste hylde, så publikum, der var blevet inspireret til at læse videre, havde nem adgang til at låne relevante bøger.

Sidst på året var indlagt en repetitionsperiode med en lektie på 20 eksamenstekstsider pr gang.

Første lektion var læreren eksaminator og eleverne censorer efter denne vejledende opskrift:

Eksaminationens "spejl":

Præstationens niveau blev diskuteret og fastlagt: over middel, middel, under middel, men der blev ikke givet en egentlig karakter.

De følgende lektioner var elever på skift eksaminatorer, eksaminander og censorer. Læreren var konsulent og kunne udtale sig/gribe ind, hvis elever/lærer mente, det var nødvendigt.

Skanderborg Amtsgymnasium og HF Kursus, april 2002

Top