Seneca

Skrevet af: Søren, Amalie, Sarah (2011)

Lucius Annaeus Seneca (4. f.kr. - 65 e.kr.) 

Seneca blev født i Cordoba, og gjorde sig gennem sit liv som jurist, forfatter, filosof og rådgiver for kejser Nero af Rom. Hans død, indtraf ved selvmord.

"Den gode mand er den, der ikke regner med noget andet gode og onde end den gode og onde sjæl."

Som filosof var Seneca højdepunktet i den Stoiske filosofi. Han var dydsetiker, og fremhævede  vigtigheden af det menneskelige frem for det dyriske. Hvis noget ikke udvikler os som mennesker, er det ikke værd at beskæftige sig med. Dyden dyrkes af den simple viden, at den vil udvikle os, og ikke fordi det bringer lykke til den enkelte. Dyrkes dyden, vil lykken komme som en ekstra bonus. 

Eks. på dydens dyrkelse:

En landmand går ud og planter korn på sin mark. Snart efter, springer smukke blomster op. Og selv om han ikke har bedt om disse blomster, er de kønne. Landmanden havde haft et andet formål, og han havde dyrket dette. Men alligevel følger blomsterne med, som en smuk bonus. 

Seneca mener, at det lykkelige liv, er en tilstand, hvor sjælen er fri, og hverken styres af vellyst eller frygt. Og hvor der kun eksistere ét godt – hæderlighed – og ét ondt – skændighed. For at opnå denne tilstand, skal vi dyrke dyderne, så vi undgår stræben for glædens skyld. 

Seneca var blandt andet kendt for sit utroligt humanistiske syn på omverdenen, hvor han blandt andet havde stor medlidenhed med slaverne i romerriget. Næst efter Cicero regnes Seneca desuden for at være den absolut største stilist.