Epikur

Skrevet af: Mathilde og Eva (2011) 

Epikur (341 f. Kr. - 270 f. Kr) 

Epikur beskæftiger sig med drivkraften bag menneskets handlinger. Han beskæftiger sig med forskellige former for begær, idet han mener, at mennesket i høj grad styres af deres eget behov for nydelse. Det højeste mål for mennesket er altså nydelse; og mennesket vil samtidig stræbe efter at undgå sjælelig uro.

Epikur opdeler vores forskellige begær i to hovedegrupper; naturlige begær og indbildte begær. Blandt naturlige begær er visse nødvendige og grundlæggende.

Disse begær drejer sig ofte om at få opfyldt legemets velbefindende (f.eks. har legemet behov for søvn og god hygiejne) livets opretholdelse (vand, mad) og lykke (menneskelig kontakt, nærhed, viden & selvrealisering). Opfyldelse af de naturlige begær er i lig med et lykkeligt liv. 

De indbildte begær kan f.eks. komme til udtryk som fornemmelsen af et akut behov for “overflødige” materielle goder, nye sko eller en iPod. Epikurs teori er, at denne indbildte higen efter det “overflødige” giver grobund for sjælelig uro, idet det indbildte begær aldrig kan tilfredsstilles eller mættes; uanset hvor meget man køber eller får, vil man aldrig være tilfreds. 

Al handlen opstår på baggrund af menneskets stræben efter at undgå smerte og uro.

Menneskets higen efter nydelse styrer dets handlinger, men som mennesker er vi forpligtet til at overveje vores handlinger nøje og analysere konsekvenserne.

Sommetider vil en handling, der resulterer i spontan nydelse gøre mere skade end gavn; f.eks. er det en nydelse at spise en enorm pose chips, men dette er måske i virkeligheden ikke sundt for nogen i længden. 

Mennesker kan og skal sommetider afstå fra nydelserne. På samme er nogle lidelser sunde og naturlige og bør ikke undgås. 

“Undertiden kan nemlig det gode skade os, men det onde gavne os”. Citat Epikur. 

Mennesker, der er forholdsvis uafhængige af det indbildte begær er mere stabile og nemmere at tilfredsstille end andre. Epikur fremsætter den påstand, at jo mindre man lever med, jo mindre skal der til før man er rolig og tilfredsstillet - plejer man at spise havregrød virker det f.eks. som en luksus at få rundstykker. Er man på den anden side afhængig af fråds skal der meget til, før man kan stilles tilfreds. 

“Vi tænker på frihed for legemlig smerte, og sjælelig uro. For det er ikke stadig drikken og sviren eller erotik eller bordets glæder, der gør livet behageligt, men ædruelig tænkning, der analyserer grundene til ethvert valg og fjerner blotte forestillinger, som er det, der skaber mest uro i sjælene.” - Citat Epikur.