Dansk er et af gymnasiets største og bredeste fag. Det er et fællesfag for samtlige elever, der har dansk i alle tre år, og som afslutter faget efter 3.g. – muligvis med skriftlig og/eller mundtlig studentereksamen.

Hvad lærer man så i dansk – som de fleste jo taler ganske udmærket i forvejen? Man lærer mere dansk – man lærer mere om dansk – og man lærer meget mere om at bruge dansk til noget, både mundtligt og skriftligt. For at kunne kommunikere, formidle, forklare eller forstå noget i en dansksproglig sammenhæng (det være sig nutidig eller fortidig), er det helt centralt at beherske ordforråd, logik, analyse, tolkning og perspektivering. For selv når du forklarer vejen ned til døgnkiosken, fortolker du og vurderer. Dertil kommer, at de grundlæggende humanistiske metoder, som danskfaget benytter sig af, alle er direkte anvendelige i alle de andre humanistiske fag. Dansk er altså et bredt og særdeles alsidigt fag med både alment dannende og mere konkret studieforberedende sigte.

Dansk er ofte en central del af både studieretningsprojektet (SRP’en) og af den afsluttende eksamen i faget Almen studieforberedelse, begge i 3.g. Derudover deltager dansk på lige fod med andre fag i det almindelige tværfaglige arbejde i resten af gymnasietiden og er selvfølgelig endelig en potentielt væsentlig del af den obligatoriske dansk/historie-opgave i 2.g.

Danskfagets kernestof består af tre dele – det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde. Disse tre områder vægtes, som det hedder, skønsmæssigt i forholdet 2:3:1 – forstået på den måde, at fx den litterære del af faget fylder cirka halvdelen, mediedelen omtrent et halvt år osv. Dog er dette vægtforhold i højere grad en teoretisk end en praktisk struktur, eftersom de tre discipliner og stofområder både er og skal være tæt forbundet i undervisningen. Sprogarbejde er jo for eksempel meget ofte en væsentlig del af litteraturarbejde osv.

Sprogdelen i danskfaget beskæftiger sig selvsagt med sproglige områder og spørgsmål. Hvad er en metafor? Hvad kendetegner skriftsprog i forhold til talesprog? Hvordan bruges sprog i praksis? Hvem taler hvilket dansksprog? Hvordan adskiller talehandlingen ”luk døren” sig fra ”jeg erklærer jer hermed for rette ægtefolk at være”? Danskfagets mediedel fokuserer på både trykte og elektroniske medieværker – fra nyhedsudsendelser og reklamefilm over sociale fora på nettet til trykte tekster, der i særlig grad tematiserer deres eget medie og deres egen form. Og endelig beskæftiger den litterære del af danskfaget i gymnasiet sig naturligvis med den danske litteraturhistorie – fra folkeviser til allernyeste tid og tekster fra de sidste fem år.

En central del af danskfaget er selvfølgelig også dets skriftlige dimension, og også igennem deres skriftlige arbejde trænes eleverne i faget dansk i at analysere, fortolke, argumentere og diskutere klart og præcist, på en velformuleret og kreativ måde. Kort sagt – dansk i gymnasiet er en vigtig ingrediens i elevernes vej til at blive både kritiske, vidende og velformulerede samfundsborgere.