Bioteknologi er en nyskabelse i gymnasiet, hvor man kombinerer viden og metoder fra kemi, biologi og biokemi.  Bioteknologi udbydes på A-niveau og kun i en studie­retning med matematik A og fysik B.

Studieretningen er opbygget, således at adgangskravene til de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige videregående uddannelser er opfyldt.

Bioteknologi er praktisk udnyttelse af organismer og biologiske systemer og har stor betydning for udviklingen inden for emner som fødevareteknologi, medicinsk forskning og produktion, planteproduktion og forædling samt miljøbeskyttelse. Bioteknologi spiller en stor rolle i vores hverdag - lige fra osteproduktion og rensning af vand til produktion af insulin og penicillin, og der er en rivende udvikling indenfor området.

I bioteknologi får du både en teoretisk viden og et eksperimentelt grundlag, der giver dig mulighed for at udnytte din kreativitet og selvstændighed. Undervis­ningen drejer sig om at forstå mekanismerne i den menneske­lige organisme, kendskab til miljøet og indsigten i mikroorganismers struktur og funktion. Udviklingen inden for bioteknologi og genteknologi medfører ofte etiske overvejelser, fx i forbindelse med brug af gensplejsede organismer. Naturviden­skabelig viden er en væsentlig baggrund for stillingtagen i sådanne spørgsmål. Samtidig opnås der kendskab til den bioteknologiske industri lokalt, nationalt og globalt.

Bioteknologi inddrager mange naturvidenskabelige discipliner med biologi og kemi som de to vigtigste og er derfor i sig selv et godt udgangspunkt for samarbejde mellem flere fag, hvor andre naturvidenskabelige fag som fysik og matematik naturligt indgår og støtter hinanden i et givtigt samspil. Der vil også være stor vægt på samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Specielt i bioteknologi er der en række oplagte samarbejdsmuligheder med Århus Universitet og virksomheder indenfor lægemiddel-, energi- og fødevareindustrien.

Eksempler på temaer i bioteknologi kunne være: mikrobiologi, lægemiddelkemi og pro­duktion, genetikkens molekylære bag­grund og genteknologiske teknikker, sundhed og sygdom samt fødevareproduktion og teknologi.

Sidst redigeret januar 2010