Progression

Udvælgelse af indsatsområder – hvad vil vi se på?

Arbejdsgruppen om progression er nedsat af og har sit kommissorium fra Pædagogisk Udvalg.
Udvalget har påbegyndt sit arbejde i efteråret 2007.

Kommissorium for arbejdsgruppe om progression:

  • Indgå i samarbejde med PU og ledelsen vedr. arbejdet med formål og struktur i AT (almen studieforberedelse) i 1g – herunder inddrage tidligere indhentede erfaringer fra evalueringer af AT-forløb.
  • Udvikle ideer til hvorledes det videnskabsteoretiske element kan indtænkes i AT i alle 3 år.
  • Pege på egnet undervisningsmateriale til eleverne om videnskabsteori.
  • Pege på nødvendig efteruddannelse for kolleger med henblik på styrkelse af det viden­skabs­teoretiske og tværfaglige element.
  • Justere og videreudvikle det eksisterende kompetencekatalog for 1g med henblik på beskrivelse af progression for alle 3 år.
  • Arbejdsgruppen er nedsat af PU og refererer til udvalget via korte referater med henblik på, at PU kan koordinere progressionsgruppens arbejdsfelt med andre arbejdsgrupper – herunder arbejdsgruppen om skriftlighed

Statusbeskrivelse – hvor er vi nu?
Skanderborg Gymnasium har i 2005-2008 haft AT som indsatsområde i arbejdet med kvalitetssikring.

Som en opfølgning herpå er nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med progressionen i AT. Der tages således udgangspunkt i det foregående arbejde med AT, hvortil der er udarbejdet et progressionspapir

Evalueringsdesign – hvordan skal det foregå?
Der inviteres to eksterne oplægsholdere, Hanne Leth Andersen og Jens Dolin, der skal give nye perspektiver på og input til kvalitativ evaluering af arbejdet med progression

Gennemførelse
På de pædagogiske dage september 2007 holdt Hanne Leth Andersen et oplæg om progression i skriftlighed og Jens Dolin et oplæg om progression. Efterfølgende arbejdede forskellige arbejds­grupper med progression inden for de enkelte fag samt på de bidrag, de forskellige fakulteter kan give til den fælles skriftlighed

Analyse og bearbejdning af resultaterne
På baggrund af arbejdet på de pædagogiske dage i september 2007 viste der sig et behov for en fælles opfattelse af AT over de tre år. Der skulle være fælles opfattelse af faglige mål, hvilke kompetencer der er i fokus, variation og progression i arbejdsformer og endelig variation og progression i produkter og evaluering af forløbene. Der var behov for nogen fælles struktur på tværs af klasserne og samtidig et behov for mulighed for toning af studieretninger i AT

Konklusion – hvad betyder resultaterne?
Der blev udarbejdet et fælles progressionspapir, som dækker hele AT. Temaer og tidsperioder ligger fast i nogle forløb, mens der i andre er mulighed for at tone i forhold til den konkrete studieretning og knytte AT til studierejsen. Ønsket er, at progressionen i AT også vil være med til at understøtte arbejdet med progression generelt i fagene og teamene

Opfølgningsplaner og ny målsætning
Der vil løbende foregå en evaluering af de enkelte forløbs progression og af progressionen i hele AT. En arbejdsgruppe på to er tovholdere på hele AT.