Overordnet

Udover indsatsområderne skal den daglige undervisning evalueres løbende. Mindst en gang pr semester skal lærer og klasse på alle niveauer evaluere det faglige udbytte af undervisningen samt selve undervisningen. Lærer og klasse udarbejder i fællesskab konklusioner og opfølgningsplaner på denne evaluering. Skolens ledelse har adgang til disse evalueringer.

Som en del af gymnasiereformen skal alle gymnasier indføre et system til kvalitets­udvikling og resultatvurdering.
Jf. Gymnasieloven § 37 samt Kvalitetsbekendtgørelsen.

Systemets opbygning Kvalitetssikringssystemet på Skanderborg Gymnasium består af en undervisnings­evaluerings­plan og en uddannelses­evaluerings­plan. Undervisningsevalueringsplanen er en beskrivelse af procedurer for evaluering af studieplanlægningen, undervisningen og den enkelte elevs udbytte. Uddannelsesevalueringsplanen er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater for hele institutionen foregår.

Undervisningsevalueringsplanen Undervisningsevalueringen drejer sig om løbende evaluering af studieplanen som arbejdsredskab, evaluering af undervisningen og evaluering af den enkelte elev.
Jf. skolens evalueringspolitik.

Evaluering af studieplanen som arbejds­redskab for koordinering og plan­læg­ning af rammerne for undervisningen.

• Progression og variation i undervisnings- og arbejdsformer sikres af klasseteamet.
• Teamformændene har ansvar for, at hver klasses studieplan og de flerfaglige forløb evalueres 1 gang pr. semester i teamet. Resultatet heraf lægges på klassens teamkonference.

• Rektor / inspektorerne foretager sammen med teamformændene hvert år en evaluering af teamsamarbejdet i grundforløb / studieretning.
• Grundpapirer som ’Opgaver i team­struk­turen’, teamudviklingsgruppens startpapir og huskeliste, samt ap-, at– og nv-arbejds­gruppernes papirer revideres årligt.

Evaluering af undervisningen tilrettelæggelse og gennemførelse.

• Lærerne selvevaluerer undervisningen jævnligt, fx ud fra følgende spørgsmål:
• Hvad lavede jeg?
• Hvad lavede mine elever?
• Hvad lærte de?
• Hvad lærte jeg?
• Hvad vil jeg gøre anderledes næste gang?
• Undervisningen på hvert hold evalueres løbende af faglæreren. Mindst en gang hvert se­mester foretages der en faglig evaluering og en undervisningsevaluering begge med et skriftligt element, elevernes udbytte af undervisningen skal indgå heri. Som grundlag kan benyttes de evaluerings­skabeloner, der ligger på videndelings­konferencen.
• Lærer og elever diskuterer resultaterne af evalueringen, og resultaterne samt aftaler om den kommende undervisning nedskrives kortfattet i et referat, som ud­leveres til eleverne eller lægges ud på holdets konference. Dette referat opbevares samtidig af læreren og er rektors mulighed for at være informeret om udbyttet af undervisningen.

Evaluering af den enkelte elevs udbytte

• Elever selvevaluerer almene studie­kompetencer og personlige kompetencer en gang hvert efterårs­semester. Teamformændene sammen­hol­der resultaterne med klasseteamets vurdering af, i hvilken grad eleverne er i stand til at opfylde fagenes mål, som de er opstillet i læreplanerne.
• Lærerne i klasseteamet fører individuelle sam­ta­ler med eleverne om standpunkt i efteråret i 1g, 2g og 3g på grundlag af kompetence­evalue­rin­gen af hver enkelt elev og elevernes selv­evaluering.
• Forløbene Almen Sprogforståelse og Natur­viden­skabeligt Grund­forløb evalueres efter grund­for­løbet af de involverede lærere. Almen Studie­forbe­redelse evalueres efter 1g af af AT3-lærerne. Almen Studieforberedelse i 2g og 3g evalueres af teamformændene. Desuden udpeger Pædagogisk Udvalg hvert år et antal større forløb, som evalueringstovholderne evaluerer, fx SRO og dansk/historieopgaven.
• Læsepædagoger, lærere i dansk og udvalgte sprogfag foretager screeninger i starten af skoleåret i 1g.
• På baggrund af den løbende evaluering giver lærerne 2 terminskarakterer og 1 årskarakter på hvert klassetrin.
• Rektor og / eller studievejleder kan indkaldes til ethvert møde i klasseteamet, hvis der er tale om evaluering af elever, der har særlige van­ske­ligheder, eller elever, der har svært ved at gennemføre uddannelsen. Rektor og / eller studie­vej­leder følger op med samtaler.
• Efter årskaraktererne afholdes lærerforsamlings­mø­de med rektor med henblik på oprykning.
• Der afholdes eksamen og årsprøver.

Uddannelsesevalueringsplanen - Procedurer for evaluering og kvalitets­sikring

Formative 3-årige uddannelsesevalueringer.
Sko­len foretager interne selvevalueringer af de tre­årige indsatsområder. Alle deltager i disse evalue­ringer. Arbejdet foregår i en dialog mellem ele­ver, lærere, ledelse og bestyrelse.
Det tilstræbes, at der evalueres med få og præcise spørgsmål på bestemte områder ved hver evaluering.
Evalueringen skal være formativ og orienteret mod såvel dokumentation af resultater som udvikling af skolen gennem opfølgningsplaner.
Sammenskrivning af evalueringerne i 2008-2011 af skriftlighed, progression og undervisningsevaluering lægges på skolens hjemmeside.

Strategi. Skanderborg Gymnasiums værdigrundlag og målsætning er grundlaget for den overordnede strategi for de regelmæssige selvevalueringer, således at denne strategi er med til at fastlægge de indsatsområder, der skal evalueres. Dog kan også helt andre erfaringer med et område føre til tilfredshedsundersøgelser.
Ved de regelmæssige selvevalueringer skal følgende aspekter inddrages, dog således at alle ikke behøver at indgå i den enkelte evaluering:

• Elevens udvikling fra elev til studerende
• Elevens faglige niveau
• Elevens almene, personlige og informations­tek­no­logiske kompetencer
• Elevens trivsel på skolen
• Elevers frafald

Selvevalueringerne skal tilrettelægges og gen­nem­føres med temaer og periodisering, således at en udvikling kan føl­ges, fx i lyset af de ændringer, som skolens opfølg­ning på tidligere evalueringer har givet anledning til.

Hvordan indsatsområder udvælges
Organisering. I skolens ledelse har rektor det overordnede ansvar for det faglige og pædagogiske arbejde, men arbejdet med selvevalueringer udføres med teamledelsen som konkret ledelsesansvarlig.
For hvert skole­år aftales et forslag til de næste tre skoleårs evalueringstemaer.
Handleplanen og evalueringstemaerne høres i skoleudvalg, SU og elevråd, hvorefter bestyrelsen fastlægger handleplan og evaluerings­temaer.
I forbindelse med den årlige drøftelse i bestyrelsen og i SU af skolens pædagogiske linje frem­lægger rektor en sammenfatning af sidste skoleårs evalueringsresultater. Med denne sammenfatning som grundlag og udgangspunkt aftales et forslag til en revideret handleplan med opfølgning for næste skoleår. Handleplanen formuleres således, at der indgår succeskriterier og mål eller delmål, der kan evalueres eller følges kvantitativt. Pædagogisk udvalg nedsætter arbejdsgrupper, der ud fra tildelte kommissorier arbejder med udvikling af materiale til undervisning i indsatsområderne. Disse arbejds­grupper udarbejder ligeledes evaluerings­succes­kriterier til evalueringsgruppen.

Standarder. En række standarder for skolens under­visnings­mæssige infrastruktur skal indgå i dokumen­ta­tionen og indgår løbende i kvalitets­vurderingen (som et permanent indsatsområde). Det drejer sig om følgende:

• Procedurer for ajourføring og udvikling af lærernes kvalifikationer. Hvert år prioriterer ledelsen sammen med pædagogisk udvalg hvilken type efter­uddannelse (skolebaserede og eksterne endags- og flerdags­kurser) og hvilke hovedtemaer, efter­uddannelsen primært skal dække. Faggrupperne kan løbende indgive ansøgninger om efter­uddannelse, og ledelsen kan sen­de faggrupper / enkeltpersoner på nødvendige efter­uddannelses­kurser. Erfaringer fra MUS-samtalerne samt undervis­nings­evalueringerne indgår i denne proces.
• Ledelsen følger generelt skolens karakterer ved officielle eksaminer og censor­ind­be­ret­ninger herfra. Ledelsen opsøger resultater, der viser hvordan skolens elever klarer sig i uddannelses­systemet og eventuelt på arbejdsmarkedet efter dimissionen. Når disse resultater foreligger, indgår de i ledelsens årlige sammenfatning af evaluerings­resultater.
• Eleverne - eller udsnit af eleverne - gennemfører hvert 3. år den lovpligtige undervisnings­miljø­vurdering.
• Pædagogisk udvalg arrangerer hvert år mindst 2 pædagogiske dage, hvor emnerne afspejler skolens overordnede pædagogiske udviklings­mål.
• Rektor / inspektorerne gennemfører hvert andet år korte medarbejderudviklingssamtaler.
• Skolen gennemfører en arbejds­klima­undersøgelse hvert andet år.
• Skolens afsluttende karaktergennemsnit og over­gangs­frekvenser til videregående uddannel­ser indhentes

Hvordan selve evalueringen foregår
De konkrete evalueringsspørgsmål udarbejdes i et samarbejde mellem pædagogisk udvalg og ledelsen, spørgsmålene høres i elevrådet, inden ledelsen sørger for, at de via et spørgeskemaprogram lægges ud til alle elever i skolens konferencesystem.
Evalueringerne gennemføres ved afslutningen af hvert skoleår.
Hvert år kan et mindre antal fag, fx. tre, indgå i selvevalueringen, således at alle elever med faget får nogle bestemte spørgsmål. Spørgsmålene udarbejdes i sam­arbejde med faggruppen ved faggruppe­koordinatoren. Faggrupper kan anmode om at deltage. Ledelsen udvælger fag, så alle hen over årene kommer med.
Ledelsen sørger for at opsamle og sammenstille nødvendigt statistisk materiale til evalueringer og handleplaner, fx om frafald.
Ledelsen sørger for, at sammenfatninger af evalueringsresultater og handle­planer for de sidste tre år altid ligger på skolens hjemmeside.

Opfølgningsplaner
Når resultater foreligger, gennemgår ledelsen dem. Herefter sker følgende:

• Faggrupper / klasse­team gennemgår sammen med en ledelsesrepræsentant resultater, der er relevante for en bestemt faggruppe / klasse­team.
• Ledelsen skriver en sammenfatning af resultaterne på skoleniveau.
• Ledelsen taler med den enkelte lærer / det en­kel­te lærerteam / faggruppen / studie­­vej­leder­­gruppen m.v., hvis der er bemærkelsesværdige resultater, og der lægges en plan for, hvordan problemer kan løses.
• Særligt gode resultater bemærkes også med henblik på at de kan bidrage til at udvikle 'den bedste praksis' på området ved at lærere og / eller elever gennemgår baggrunden i egnede fora.
• Til sidst udarbejder ledelsen sin sammenfatning af resultaterne til frem­læg­gelse i bestyrelsen og MED-udvalget, jf. ovenfor, og bestyrelsen får forelagt forslag til handleplan og evaluerings­temaer. I forbindelse med denne forelæggelse skal ledelsen pege på de områder, hvor evalueringsresultater og handleplan kunne begrunde en anden fordeling af skolens ressourcer, fx til læremidler, fysiske rammer, it eller efteruddannelse og kompetenceudvikling.