Første skoledag

Smuk fest - smukt gymnasium!

Sådan lød velkomstordene fra rektor mandag d. 13.8. da gymnasiet atter slog dørene op til et nyt og spændende skoleår. Der var traditionen tro velkomsttale v elevrådsformanden, gensyns- og forventningsglæde og spændte elever. 

For at byde alle 1.g'ere særligt varmt velkommen, havde skolen iværksat en 'krammepatrulje' bestående af ældre elever, der de næste 14 dage vil stå til rådighed med vejledning og krammere.

Der var mange indtryk at forholde sig til som ny elev, men der går som regel ikke lang tid, før det føles som en helt naturlig ting at have en hverdag på Skanderborg Gymnasium.