Venneklasser og andre arrangementer
For at skabe gode relationer på tværs af de enkelte årgange, har vi i samarbejde med elevrådet på skolen, udviklet begrebet venneklasse. En venneklasse er ganske enkelt en af skolens klasser der får som særlig opgave at tage godt imod en af de nye første klasser. I praksis vil repræsentater for venneklasserne deltage i dele af introarrangementet, og når lejligheden byder sig, vil venneklassen tage initiativ til at mødes med deres 1g klasse. Vi har allerede planlagt en hyggeaften i september, hvor venneklassen netop vil arrangere en hyggelg aften for deres 1g.
Henover året er der også fordelt en lang række hyggelige arrangementer. Der er for eksempel 4 skolefester foruden den store forårsfest, hvor også alle elever samt forældre og skolens personale deltager. Desuden er der 4 hyggeaftener med forskellige temaer samt en række fredagscafeer.
En gang om ugen mødes alle i salen til morgensamling, hvor der er information om fx fester og forskellig underholdning.
I januar er der tradition for en filmfestival, ’den gyldne svale’, hvortil alle skolens elever kan indsende film. Efter at studieretningsklasserne er dannet, holder vi en åbent-hus-aften, hvor elever og forældre kan lære hinanden at kend og hygge sig sammen i de nysammensatte klasser.