• Studiecafé

    På Skanderborg Gymnasium hjælper eleverne hinanden.

    Hver mandag og onsdag kl. 14-16:30 er der studiecafé på elevopholdsarealet, hvor dygtige og søde elever yder lektiehjælp til de, der ønsker det.

    Der er selvfølgelig åbent for alle skolens elever, og der er frugt i skålen og kaffe/the på kanden.

    Så hvis der lige er en matematik-aflevering, der driller, en fysikrapport der ikke laver sig selv, eller hvis du bare ikke kan forstå den engelsktekst, I har for til på fredag, så kig forbi i studiecaféen.

    Vi er altid mange hernede - og det er rigtig hyggeligt!


  • Første skoledag

    Der var smil og åbne arme, da alle nye 1.g'ere blev modtaget ved hovedindgangen af skolens lærere, 2. g'ere og 3. g'ere på deres første skoledag. En særlig varm velkomst fik de nye elever af skolens 'krammepatrulje', der hele dagen stod til rådighed med hjælp og velkomstkram.

    Herefter fulgte den traditionsrige velkomsttale ved rektor i salen, hvor de gentagne jubelbrøl fra 2. og 3. g'erne kunne høres helt nede på Bøgescenen fra den netop overståede Smukfest.

    Derpå gik alle 1g'ere med deres teamlærere op i klasserne og blev introduceret til hinanden og skolen og mange af de tilbud som Skanderborg Gymnasium kan byde på, mens de 'gamle' elever gik i gang med årets første undervisning. 

    Velkommen til Skanderborg Gymnasium!


  • Velgørenhedsapp

    Asbjørn 3f har lanceret en velgørenheds-app! Udsæt dig selv for reklame - og bestem selv, hvor halvdelen af annoncørens penge skal sendes hen. Og deltag i lotteriet.

    Klik på billedet til venstre og download App'en til Iphone/Android

    #hjælp #gørnoget #spændingstirsdag!


  • 1.y arrangerer EU-møde

    Den 25. maj er der valg til Europa-Parlamentet.

    Elever fra 1.y på Skanderborg Gymnasium er sprunget på opgaven med at arrangere et EU-møde, der kan blive spændende for alle.

    Stor tak for deres indsats - de var totalt seje! 

    Tjek det på Facebook 


  •        
     

    Opslagstavlen

    Hjælp andre og hjælp miljøet.

    Kommende aktiviteter

    1.g Hyggeaften

    Torsdag den 4. september kl. 17.45 - 21.30 er der hyggeaften for hele 1.g årgangen, som skal spise lækker mad sammen og hygge. Se den fulde invitation her

    Tilmelding foregår ved at indbetale 75kr. + gebyr her. Husk at udskrive og medbringe billetten den 4. september. 

    Tilmeldingsfristen er onsdag den 27. august. 

    Bordopdækning foregår i anden halvdel af 4. modul den 4. september. Der er præmie for flotteste opdækning. Opdækningsoversigt findes her

    Introtur

    Skolens nye 1g'ere tager i uge 35 med teamlærere og idrætslærere på introtur. Turen foregår på cykel fra Skanderborg Gymnasium til Lejrpladsen ved Temnæs, der ligger ca. 10 km fra Skanderborg Gymnasium. 

    Formålet med turen er at lære sine medstuderende bedre at kende og at lære om klasserumskultur. 

    Ved Temnæs skal eleverne bo i telt, lave mad på trangia samt lave forskellige sjove teambuildingsaktiviteter samt øvelser om klasserumskultur.

    Log ind

    Klik her hvis du har glemt dit kodeord

    Galleri

    Se galleri her