Afrapportering af indsatsområder knyttet til Resultatlønskontrakt 2008-2009:

I forlængelse af resultatlønskontrakten indgået 21. oktober 2008 mellem bestyrelsen for Skanderborg gymnasium ved formand Hanne Baandrup og rektor Jakob Thulesen Dahl præsenteres hermed en samlet afrapportering af opnåede mål i de valgte indsatsområder. Hvert indsatsområde gennemgås hver for sig.

Indsatsområder for skoleåret 2008/2009

Obligatoriske indsatsområder:

I - Studieparathed
Igen i år sættes et konkret fokus på elevernes studieparathed, når de forlader Skanderborg Gymnasium.

Indikatorer:
  1. Gennemførelse af uddannelsen – og forbedringer i forhold til tidligere. Sammenholdt med årgangen, der forlader skolen i sommeren 2009, skal udviklingen i antallet elever, der gennemfører studentereksamen, registreres.

    Tabel 1: Gennemførelse. Registrerede antal elever i starten af 1g i september, ved skoleårets afslutning i juni året efter, samt antallet af studenter 3 år efter studiestart. Årgang 2005 bliver således studenter i 2008. I de kommende år vil tabellen blive opdateret.
    Årgang for start September 1g Juni 1g Student 3g - 3år efter start Studenter i % af antal påbegyndte*
    2005 170 - 146 85,6 %
    2006 191 168 162 84,8 %
    2007 218 191 -  
    2008 197 178 -  
    2009 265 - -  
    *det er ikke fuldstændigt de samme personer, som startede uddannelsen. Vi oplever, at tilflyttere optages i 2g og i enkelte tilfælde 3g.


  2. Resultater af gennemført uddannelse – og forbedringer i forhold til tidligere. Fortsat registrering af opnåede karakterer på udvalgte områder: samlet eksamensgennemsnit, afsluttende skriftlige prøver, studieretningsprojektet og almen studieforberedelse.

    Fra 2008 sammenholdes studenternes samlede endelige karaktergennemsnit. Udviklingen følges. Sammenligninger fra år til år er naturligvis problematiske, og det handler ikke alene om en forbedring af skolens samlede gennemsnit, men også om den måde karaktererne falder på i karaktergrupperne. I disse første år efter gymnasiereformen sker der desuden en justering af eksamensniveauerne, hvilket også kan vil kunne påvirke fordelingen. I forbindelse med præsentationen af den nye karakterskala meddelte undervisningsministeriet, at skalaens trin for beståede præstationer over tid forventes at ville fordele sig som den internationale ETCS skala. Vi forventer derfor, at fordelingen vil nærme sig, at 10% får karakteren 02, at 25% får karakteren 4, 30% får karakteren 7, 25% får karakteren 10, og 10% får karakteren 12.

    Tabel 2: Studentereksamensgennemsnit 2009 og 2008 fordelt på karaktergrupper. Årgangen har knap så mange toppræstationer som sidste år. Udviklingen kan først for alvor ses over en længere årrække.
    Karaktergruppe 2009 studenter rocent 2009 Procent 2008
    2,0-4,0 18 11,1 9,9
    4,1-7,0 61 37,7 41,1
    7,1-10,0 72 44,4 41,4
    10,1-12 11 6,8 8,2
    I alt 162* 100 100
    *incl. 2 4-års elever.


    Tabel 3: Karakterer afgivet for Studieretningsprojektet (SRP) i 2009 sammenholdt med 2008. 2008 antallet er angivet i parentes ( ). I 2008 havde vi 6 3g klasser, ingen 3b klasse. Anden omgang af SRP gav altså en del flere toppræstationer end det første år. Kun én elev afleverede en opgave, der ikke kunne bestå, mod 4 elever i 2008. Jf. kommentaren ovenfor om den nye karakterskala må vi forvente, at der fortsat sker en justering af bedømmelsesniveauerne de kommende år. Interessant nok ser det ikke ud til, at der er særlige forskelle de forskellige klasser imellem.
    Karakter
    Klasse    		 12 10 7 4 02 00 -3 Elever i alt
    3a 4(5) 6(5) 2(6) 1(4) 5(5) 0(1) 0(0) 18(26)
    3b 4(-) 6(-) 8(-) 3(-) 1(-) 0(-) 0(-) 22(-)
    3k 6(6) 5(3) 8(7) 5(5) 2(3) 0(1) 0(0) 26(24)
    3l 5(3) 4(8) 9(7) 6(5) 3(0) 0(1) 0(0) 27(24)
    3m 6(5) 5(8) 4(3) 4(3) 2(3) 0(1) 0(0) 21(23)
    3x 1(4) 5(4) 13(11) 3(5) 3(1) 1(0) 0(0) 26(25)
    3y 4(3) 7(6) 7(7) 3(4) 0(1) 0(0) 0(1) 20(22)
      29(18) 38(34) 51(43) 25(26) 16(13) 1(3) 0(1) 160(138)
    %vis 18(13) 24(25) 32(31) 16(19) 10(9) 0(2) 0(1) 100(100)


    Tabel 4: Almen studieforberedelse (AT), resultat af eksamener. Opgjort efter karakter givet til eksamen, uafhængig af fagsammensætning. Sammenholdt med resultater fra 2008 angivet i parentes ( ). Det er tydeligt, at dette nye element i gymnasiet er et af de sværeste at karakterfastsætte ved eksamensbordet. Karakterniveauer er meget højt i betragtning af de overordnede forventninger til den nye karakterskala. I løbet af de kommende år får vi se om tendensen fortsætter, eller om fordelingen justeres, efterhånden som lærerne får bedre erfaringer som eksaminatorer og censorer.
    2009(2008) 12 10 7 4 02 00 -3 I alt
    Antal 32(35) 45(36) 46(40) 25(20) 7(14) 5(1) 1(0) 161(146)
    %-fordeling 20(24) 26(25) 29(27) 16(14) 4(10) 3(<1) 1(0) 100(100)


    Tabel 5: Resultater fra udvalgte skriftlige eksamener ved studentereksamenen på Skanderborg Gymnasium 2008 og 2009 angivet i procent. Det er tydeligt, at der er en stor opgave i forhold til de to fag matematik og spansk. Fag, eleverne finder svære, som også eksamensresultaterne viser. Skanderborg Gymnasiums forstærkede indsats på det skriftlige område skal forbedre dette billede de kommende år.
      12 10 7 4 02 00 -3
    Dansk A
    -2008(n=147)
    -2009(n=161)    		  
    5
    2    		  
    19
    17    		  
    32
    39    		  
    29
    32    		  
    14
    7    		  
    1
    2    		  
    9
    0
    Matematik B
    -2008(n=32)
    -2009(n=91)    		  
    3
    2    		  
    19
    16    		  
    19
    38    		  
    19
    19    		  
    16
    4    		  
    22
    20    		  
    3
    0
    Spansk A
    -2008(n=44)
    -2009(n=45)    		  
    7
    4    		  
    11
    16    		  
    20
    9    		  
    27
    13    		  
    25
    31    		  
    2
    24    		  
    7
    2


  3. Anvendelse af uddannelsen til efterfølgende fortsat uddannelse – og forbedringer i forhold til tidligere. I 2008/09 indhentes oplysninger fra Danmarks Statistik om, hvordan det går studenter fra Skanderborg Gymnasium, primært m.h.t. overgangsfrekvenser til videregående uddannelse og beskæftigelse. Data skal præsenteres, så udviklingen kan følges de kommende år. Tabel 6: Oversigt over studenter fra Skanderborg Gymnasium og deres uddannelsesmæssige aktivitet efter gymnasiet målt i oktober 2008. Akkumuleret for årene 2005-2008. Denne måde at præsentere Skanderborg Gymnasiums evne til at sikre studenternes studiekompetence er ikke tilstrækkelig. En meget stor andel af studenterne vil ikke påbegynde en uddannelse det første år efter studentereksamen. Det kan ikke læses af tabellen. I en kommende model skal man kunne følge den enkelte student i en femårig periode for at svare på spørgsmålet om anvendelse af uddannelsen til efterfølgende fortsat uddannelse. Men det kan dog allerede nu konkluderes, at Skanderborg Gymnasiums studenter er meget langt fra at opfylde Globaliseringsrådets målsætning for 2015: at 50% af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse.
    Uddannelse Antal
    Kort videregående uddannelse (kvu) 5
    Mellemlang videregående uddannelse (mvu) 19
    Lang videregående uddannelse (lvu) 72
    Anden uddannelse 10
    Ikke under uddannelse 1.10.2008 428
       
    I alt 534 studenter indgår i opgørelsen.  


II - Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering.
Arbejdstidsundersøgelsen fra Rambøll Management peger på, at der er behov for en grundig analyse og bredere forståelse af lærerressourceanvendelsen også på Skanderborg Gymnasium. I forbindelse med budgetarbejdet udgør lærernes løndele ca. 70% af skolens samlede udgifter. Det er derfor et økonomisk centralt emne. Med henblik på at bringe diskussionen om anvendelsen af lærernes arbejdstid ind i bestyrelseslokalet skal dette analysearbejde gennemføres.

Indikatorer for dette analysearbejde er tilvejebringelse og præsentation af det fornødne datagrundlag til belysning af den aktuelle situation m.h.p. en efterfølgende drøftelse. Endvidere er det vigtigt, at der sikres et fokus på inddragelse af medarbejderne.

Analysegruppen.
Henover vinteren 2008-09 nedsatte vi en arbejdsgruppe, der gennemførte en analyse af ressourceanvendelsen på Skanderborg Gymnasium. Der foreligger en sammenfatning af arbejdsgruppens arbejde. En væsentlig del af arbejdet var analysen af skolens anvendelse af lærerressourcer. Herunder en sammenlignende analyse af Skanderborg Gymnasiums timeregnskab i forhold til Rambøll-rapportens tal. Når vi gennemregner vores anvendelse af lærerressourcer, placerer det Skanderborg Gymnasium en anelse under Rambøll-rapportens tal, men ikke så langt fra gennemsnittet i rapporten, som Rambøll regner sig frem til. Vi har ikke grundlag for at vurdere om vores tal i Rambøll-rapporten er specielt afvigende, eller om der foreligger tilsvarende forskydning i de andre gymnasiers præsenterede timetal.
Analysearbejdet satte fokus på en række forhold der vil påvirke skolens økonomi de kommende år. Arbejdet har derudover haft en god effekt på drøftelserne af de nødvendige prioriteringer som kommer. Endelig har arbejdet i kraft af bl.a. sammenfatning skabt en rimelig åbenhed om de økonomiske forhold, som skolen drives under.
Rambøll rapporten blev naturligvis allerede drøftet i bestyrelsen, da den kom frem i januar 2008 forud for overenskomsten samme år. Igen i forbindelse med den indgåede arbejdstidsaftale for 2009-11 på Skanderborg Gymnasium blev anvendelsen af lærertid drøftet. Det vil fortsat være et centralt element i forbindelse med budgetarbejdet, at bestyrelsen inddrages aktivt i overvejelserne om, hvilke muligheder der er for fortsat at sikre en fleksibel anvendelse af lærerressourcerne med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering.
Forhold, der nødvendigvis skal sammentænkes, når vi udarbejder planerne og strategien for gymnasiets fremtid. Centrale forhold er:
  1. Det generationsskifte, som skolen er inde i, vil påvirke skolens økonomi betydeligt de kommende år. Skanderborg Gymnasium har haft en forholdsvis stor andel af ældre lærere, og et afgørende mål er at sikre en jævn aldersprofil i lærerkollegiet. Vi forsøger allerede at sikre en vis aldersspredning i forbindelse med de mange nye lærere, skolen har ansat de senere år, men det skal fortsat have stor bevågenhed.
  2. Arbejdstidsaftaler. Aftalen indgået for skoleårene 2009-11 repræsenterer allerede det fortsatte fokus på anvendelse af lærerressourcen. Ved forhandlingerne med GL er der nu aftalt en reduceret fællespulje, og der er åbnet op for en mere direkte sammenhæng mellem tildelte arbejdstimer og de opgaver, der skal udføres af lærerne.
  3. Prioritering. Et vigtigt element i analysegruppens kommissorium var at sikre, at analysen giver reelle muligheder for prioritering. En grundlæggende præmis for arbejdet er, at prioriteringernes økonomiske konsekvenser kan klarlægges. Herunder er det centralt, at arbejdsgruppen arbejder ud fra ønsket om en optimering af ressourceanvendelsen på alle niveauer. Arbejdet med at tydeliggøre de økonomiske konsekvenser af skolens prioriteringer bliver en kerneopgave de kommende år. Det er tydeligt, at vi er kommet ganske langt, men medarbejdernes forståelse for de økonomiske konsekvenser af de valg, vi træffer, skal højnes endnu mere.


Valgfrie indsatsområder:

III - Effektiv institutionsdrift
En skærpet indsats skal ydes i 2008/09 med henblik på fortsat at tage initiativer, der effektiviserer den økonomiske og administrative drift, evt. gennem administrative fællesskaber.

Indikatorer for denne skærpede indsats er udarbejdelse af analyser, der klarlægger mulige effektiviseringstiltag. Herunder, at effekten af evt. deltagelse i administrative fællesskaber klarlægges.
  1. Analysearbejdet om administrative fællesskaber har været et af skoleårets store arbejdsområder. Som udgangspunkt havde gymnasier, HF-kurser og VUC’erne i det gamle Århus Amt Rektornetværk allerede i skoleåret 2008-09 gennemført en analyse af økonomien bag et administrativt fællesskab. Denne analyse, som Skandeborg Gymnasium var direkte involveret i, pegede på et mindre økonomisk potentiale på ca. 400.000 kroner pr. år. I løbet af skoleåret 2009-10 fortsatte dette arbejde med basis i ovennævnte netværk. Efterhånden som analysearbejde skred frem, blev det dog mindre attraktivt at deltage i et stort fællesskab. I fællesskab bestilte rektornetværket firmaet PA-consult til en ny konkret potentialevurdering af administrative fællesskaber. Konklusionen på denne rapport peger på, at en virksomhed som Skanderborg Gymnasium, der allerede har høstet de oplagte fordele af udliciteret rengøring, specialisering og samling af økonomifunktionen med integreret håndtering af fakturarer (i.e. Gatetrade eProcurement), implementering af centrale elevadministrative programmer (lectio), ikke har så stort et besparelsespotentiale som andre skoler. Disse analyser var baggrunden for anbefalingen til skolens bestyrelse om ikke at søge indtræden i et stort administrativt fællesskab.
  2. En af PA-consults anbefalinger vil vi dog undersøge nærmere i den kommende tid. Ved det fokusinterview som PA holdt med os kom vi ind på muligheden at lave meget små samarbejder, hvor vi måske kan lykkes med at lave løn for et nabogymnasium, mens de laver alm. bogholderi for os. Endelig er PA-rapporten meget anvendelig, fordi den beskriver skolens administrative opgaver i et enkelt sprog og tager et element op ad gangen. Den er derfor en slags tjekliste for os.
  3. Lønadministration. Jeg deltog selv som repræsentant for Århus-netværkets rektorer i en analysegruppe, der drøftede lønadministration med SilkeborgLøn. Skolerne har enten det vi kalder den store eller den lille pakke. Forskellen imellem de to pakker er en række servicemuligheder, man har på den store og ikke på den lille. Til gengæld koster den store ca. 80.000 kroner mere end den lille. Skanderborg Gymnasium overgik til den lille pakke pr. 1. januar 2009, og det vurderes ikke, at denne ydelse vil kunne reduceres betydeligt.


Institutionsspecifikke indsatsområder:

IV - Personalepolitik
Rektor skal sikre den fortsatte udvikling af en samlet og sammenhængende personalepolitik på Skanderborg Gymnasium. Udviklingen af personalepolitikken hænger naturligt sammen med det visions- og strategiarbejde, som skolen satte i fokus i 2007/2008.

Indikatorer for målopfyldelse er, at der foreligger en samlet personalepolitik. Der kan være elementer der ikke er afsluttet. Mest afgørende er, at rektor dokumenterer, at dialogen med medarbejderne har ført til en samling af skolens værdisæt, som alle kan bakke op. Ved siden af arbejdet med værdierne skal der ske en fortsat udvikling af de retningslinier og politikpapirer, som vi kalder ”Sådan Gør Vi-papirer”.
    Skolen har nu en personalepolitik. Efter en lang proces baseret på et arbejde, hvor alle skolens personaler har været tæt involveret, blev personalepolitikken præsenteret for bestyrelsen 17. Juni 2009. I referatet udtrykte lærernes tillidsrepræsentant, der er medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, stor tilfredshed med en glimrende proces med bred inddragelse og et flot og velafbalanceret resultat. Næste skridt bliver supplering og revision af de udarbejdede handleplaner ”Sådan gør vi på SG”. En lang række af disse centrale papirer er skrevet og findes på skolens hjemmeside tilgængeligt for lærerne, men der mangler en samling, ligesom nogle af dem skal justeres.

Skanderborg d. 31. august 2009

Jakob Thulesen Dahl
Rektor