SKANDERBORG GYMNASIUM
Referat fra bestyrelsesmødet mandag den 9. maj 2007.
Til stede:
Hanne Baandrup (HB), Erling Christensen (EC), Niels Vangkilde (NV), Frank Jakobsen (JA), Charlotte Aaes (CA), Milan Vestergaard (MV), Lea Kirstine Pedersen (LP), Jakob Thulesen Dahl (JD, sekretær), Ebbe Larsen (EL, referent).
Jens Mortensen (JM) deltog ved behandlingen af pkt. 4.
Afbud fra: Jørgen Gaarde.
- Velkomst ved formand Hanne Baandrup.
HB bød velkommen, og efter en præsentationsrunde sammenfattede HB bestyrelsens rolle som værende
sparringspartner på de store linier ang. materielle og holdningsmæssige rammer.
HB orienterede
- om, at med ansættelse 15. maj 2006 udløber rektors et-årige prøvetid 15. maj 2007.
HB konstaterede, at der ikke foreligger grundlag for andet end at lade prøvetiden løbe ud og fortsætte ansættelsen.
- om Gymnasieskolernes bestyrelsesforening og dens aktiviteter, som bl.a. omfatter fortsat fokus på ”bodelingen”
stat-amter, fokus på arbejdet med udviklingen af taxameteret til gymnasierne samt – på vegne af gymnasiernes ledelser – udarbejdelse af overenskomstkrav.
HB nævnte desuden foreningens kursusudbud og spurgte om bestyrelsesmedlemmernes interesse.
Man aftalte, at bestyrelsen med mødereferatet orienteres om mulighederne.
Bestyrelsen tilsluttede sig JD’s ide om lokalt at arrangere minikurser (”tematisering af virkeligheden”).
Kursesmulighederne drøftes på næste bestyrelsesmøde.
- om Undervisningsministeriets meddelelse om, at det er muligt at søge ekstra engangsvederlag til gymnasieledelser.
Bestyrelsen aftalte at lade HB og JD drøfte mulighederne og derefter vende tilbage til bestyrelsen med en indstilling til septembermødet.
- om høringsrunden vedr. Skanderborg-Odder Handelsskole og VUC’s ønske om at kunne oprette to-årigt HF-kursus.
HB har på bestyrelsens vegne støttet ønsket, bl.a. for at medvirke til styrkelsen af uddannelsesmulighederne i Skanderborg.
- Status ved rektor.
JD orienterede
- om elevoptagelsen: 215 har søgt Skanderborg Gymnasium som 1. prioritet.
Efter afholdelsen af optagelsesprøver og tilførsel af 15 elever fra Silkeborg Gymnasium optager Skanderborg Gymnasium i alt 226 elever, svarende til 8 klasser.
- om læreransættelser: Gymnasiet er midt i nyansættelse á 6-7 lærere efter lærerafgang og elevtilvækst.
Desuden ansættes 3 nye i uddannelsesstillinger.
- om MUS (MedarbejderUdviklingsSamtaler): En langstrakt, men vigtig proces, hvor JD er begyndt med de seneste ansatte.
- om arbejdet med udarbejdelse af en trivselspolitik og en revideret arbejdstidsaftale.
I begge tilfælde bestræber man sig på at sætte ord på ”den tavse viden”.
- om Skanderborg Kommunes visionsgruppe, hvor JD og gymnasiets elevrådsformand deltager.
JD nævnte, at Fællesudvalget i den forbindelse arbejder med ideen om afholdelsen af en ”hjernepligtdag”,
hvor eleverne kan komme med ideer til Skanderborg Kommunes tilbud til unge.
EL orienterede om dannelsen af studieretninger og oprettelsen af klasser på grundlag af de 226 ansøgeres ønsker.
Gymnasiet vil i den forbindelse primært søge at sikre eleverne ønsker om A-niveaufag – enten som studieretningsfag eller som valgfag.
Det er bl.a. hensigten at sikre oprettelsen af Musik A-Engelsk A studieretningen.
- Elevrepræsentanternes punkt.
LP bad om mere tydelig rammer omkring administrationen af studie- og ordensreglerne.
JD gav tilsagn om, at eleverne vil blive inddraget i revisionen af den elektroniske elevhåndbog, som kan indeholde ønskede præciseringer.
På LP’s og MV’s spørgsmål om administrationen af reglerne for aflevering af skriftligt arbejde orienterede JD om
en arbejdsgruppe, som i det kommende skoleår vil kulegrave temaet skriftlighed og skriftligt arbejde.
Efter en grundig drøftelse om rammer, principper og politikker konkluderede bestyrelsen: ”En håndbog med politikker er et simpelt,
men effektivt redskab” og ”Regler er godt, men de holder kun til et vist punkt”.
På MV’s spørgsmål om studieorienteringen i folkeskolen orienterede NV om det nye vejledningssystem,
hvor orienteringsopgaven er flyttet fra udskolingslærerne. NV udtrykte håb om udskolingsvejledere til at bedre
samarbejde med UU-vejlederne. I forlængelse deraf udtrykte NV behov for en tydeligere markering af afgangselevernes
forpligtelse til selv at opsøge informationerne om ungdomsuddannelserne.
- Økonomi.
JM redegjorde for økonomi- og aktivitetsstatus for 1. kvartal 2007 og orienterede om,
- at der efter en travl opstartsfase er ved at være overblik
- at det tidlige omdelte budget – med få justeringer - fortsat holder.
JM orienterede videre om, at man i forbindelse med udarbejdelsen af budget og regnskab 2008 vil justere opbygningen af budget
og regnskab med henblik på at få en klar opdeling i de relevante poster.
I den forbindelse støttede EC bestræbelserne på at få budget- og regnskabssystemerne til at passe til virkeligheden.
HB takkede for en grundig redegørelse og påpegede ønsket om at indarbejde lærernes overtid til udbetaling i 2007 i budgettet.
JM orienterede om, at gymnasiet skal aflevere bestyrelsesgodkendt åbningsbalance til Undervisningsministeriet inden 1. juli 2007.
Bestyrelsen udtrykte tillid til, at HB kan foretage godkendelsen på bestyrelsens vegne.
- Ferieplan 2007-08 (bilag).
Forslag ferieplan blev godkendt. HB påpegede, at det ville være mere korrekt at betegne planen som en oversigt over undervisningsfri perioder i skoleåret.
- Studieretningsudbud 2008 (bilag).
Den væsentligste ændring i forhold til udbud 2007 er, at gymnasiet udbyder kunstnerisk studieretning med Engelsk A, billedkunst B og samfundsfag B.
Forslag til udbud af studieretninger 2008 blev godkendt.
- Fastsættelse af kapacitet (bilag).
JD orienterede om den forventede vækst i elevtallet og understregede behovet for,
at man også fremover kan garantere, at elever, der søger Skanderborg Gymnasium, også bliver optaget dér.
Skanderborg Gymnasium har den bygningsmæssige kapacitet til at kunne rumme de foreslåede 24 klasser.
Bestyrelsen støttede synspunkterne og forslaget om at meddele det forpligtende samarbejde i Region Midt - øst , at gymnasiets kapacitet fremover er 24 klasser.
- Bestyrelsesarbejde.
HB redegjorde for reglerne om honorering af bestyrelsesmedlemmer og konkluderede,
at i Skanderborg Gymnasiums bestyrelse kan kun formanden få udbetalt vederlag.
Bestyrelsen betegnede det som rimeligt og tilsluttede sig konklusionen.
- Eventuelt.
Med referatet udsendes
- sidste mødereferat og den vedtagne forretningsorden til underskrivning
- bestyrelsesforeningens kursusudbud
referent EL
|